Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Foden og Exkrementerne. 79 bet har faaet i Foden; det Omvendte gjælder om gamle Dyr. Bed samtlige Udsondringer maa ikke alene forstaas det dyriske Legemes faste og flydende Exkrementer, men ogsaa de Sloffer, som det hvert Djeblik mister gjennem Hud og Lunge. Disse luft- formige Udsondringer, hvis Mængde er meget betydelig, bestaa fortrinsvis af Kulstof-, Brint- og Jltforbindelser, medens Kvælstof, efter de nyeste Undersøgelser, kun forekommer i dem i yderst ringe Mængde. For at give en Forestilling om, hvor mange Stoffer der udstilles gjennem Hud og Lunge, meddeles her folgende Tal. Efter de nyeste, allerede talrige Undersøgelser udskilles der igjennem Hud og Lunge: a) af Foderets Torstof: ved Heste 50,9—54,9 pCt., i Gjennemsnit 52,6 pCt. — Kvæg 45,3 — 59,2 pCt., — — 52,2 pCt. — Faar 46,3- 53,0 pCt., — — 50,7 pCt. b) af Foderets Kulstof: ved Hefte 52,3—62, e pCt., i Gjennemsnit 57,4 pCt. — Kvæg 45,9—65,1 pCt. — — 55,9 pCt. — Faar ? ? c) af Foderets Grint: ved Heste 54,1 — 57,2 pCt., i — Kvæg 44,3 — 55,6 pCt. — — Faar ? 55,6 pCt. 52,2 pCt. ^llt Kvælstoffet gjensinde vi — fraset den ringe Mængde, der forekommer i Sveden o. s. v. — i de faste og flydende Exkrementer samt i Legemets Kjod- tilvækst og i Mælken. Det Tab, som Foden lider ved al gaa igjennem Dyrets Legeme, bestaar altsaa kun i Kulstof, Brint og Ilt, hvorimod Tabet af andre Stoffer (Kvælstof, Svovl) er for- svindende ringe.