Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
dels kan de i sig bære Smittekim, dels kan de indeholde Giftstoffer, der er
udviklede ved Forraadnelsen, og de kan da forurene Jord, Vand og Luft
ved de dannede Forraadnelsesprodukter.
Ikke alene Byerne sender store Mængder af Afløbsvand i Vandløbene;
men de store industrielle Anlæg kan ogsaa i høj Grad virke til Forurening
af dem. Saaledes er det i 1907 maalt, at en Sulfit-Cellulosefabrik i Königs-
berg daglig sender 48 000 kg forraadnelige organiske Stoffer ud i Pregel.
Fai erne ved det forurenede Flodvand bestaar for det første i dets
Lanvendelighed til Drikkevand, og selv om man saa vidt mulig overalt an-
vender Grundvand som Drikkevand, er der endnu mange store Byer, som
af Mangel paa den tilstrækkelige Mængde heraf, er henvist til helt eller
delvist at benytte Flodvand, f. Eks. Bremen, Hamburg, Magdeburg, Lübeck,
Stettin og Königsberg; i England og Nordamerika er Benyttelsen af Over-
fladevand det almindelige, medens kun faa danske Byer forsynes med Aa-
vand. Dernæst kan Vandløbene blive saa forurenede, at Vandet ikke kan
benyttes til Kreaturvanding eller Badning, og hvis Vandet indeholder skade-
lige Stoffer fra industrielle Virksomheder, kan det blive uanvendeligt til
Vanding i Landbruget og for Industrien. Endvidere bliver det ikke muligt
at benytte Isen fra et saadant Vandløb. Tilføres der Vandløbet Smittekim
med Spildevandet, kan disse Kim gennem Vandet overføres til andre Men-
nesker eller Dyr. Sygdomme, der overføres gennem Vandet er Tyfus og
Koleia. For den sidste Sygdoms Vedkommende kan nævnes Koleraepide-
mien i Hamburg i 1892, hvor der i Løbet af 3 Maaneder døde over 8000
Mennesker. Byen forsynedes den Gang med ufiltreret Elbvand, medens
Sygdommen omtrent ikke kom til Altona, som benytter filtreret Elbvand.
En alvorlig Gene ved Forureningen af Vandet er Ødelæggelsen
af Fiskebestanden. Fiskene dræbes ved at de fine Slampartikler,
der findes i Vandet, sætter sig paa Gællerne og tilstopper dem, og en Af-
lejring af Slammet paa Legepladserne virker ogsaa i høj Grad skadeligt.
Dernæst kan Forureningen af Vandløbet bevirke en Ødelæggelse af de Stof-
fer, der tjener Fiskene til Næring, og de forraadnende Stoffer kan til deres
Omdannelse opbruge al Ilten i Vandet, og endelig kan Spildevandet inde-
holde Stoffer, som kan være en direkte Gift for Fiskene. De forskellige
Fiskearter er ikke lige følsomme overfor en Aftagen af Iltmængden i Vandet.
Mest Ilt kræver Foreller og Laks, Aborrer kan nøjes med mindre, og Karper
og Karudser kan leve i Vand, der kun indeholder 2—3 cm3 i 1 1 Vand, medens
Indholdet i rent Vand er 7—8 cm3. Man kan ligefrem efter Fiskebestanden
slutte sig til Vandets Renhed.
Endelig er Slamaflejringen i forurenede Vandløb en meget ubehagelig
Ting. De udviklede Luftarter optages først af Vandet, men afgives til Luf-
ten, naar der dannes større Mængder; særlig i varmt Vejr og ved faldende
Vandstand kan Uddunstnigerne fra et saadant Vandløb blive meget ube-
hagelige. ,
I flere Lande, f. Eks. Württemberg, Bayern og Sachsen, har man givet
Love angaaende Vandløbene, i hvilke det forbydes at forurene