Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
dem og alt Tilløb af Spildevand kræver Myndighedernes Tilladelse. Saa-
danne Bestemmelser kræver imidlertid en nøjagtig Definition af et forurenet
Vandløb og Grænseværdier for det Indhold, der maa være i Vand, der ledes
til et Vandløb. Man har foreslaaet forskellige Tal i saa Henseende; men
kun et af disse Forslag har, foruden til de absolute Mængder, taget Hensyn
til Vandløbets Vandføring, hvilket selvfølgelig vil være ganske nødvendigt.
Andre Forslag, f. Eks. af Pettenkofer, gaar kun ud paa at tage Hensyn til
Forholdet mellem Spildevandsmængden og Vandløbets Vandføring, og Pet-
tenkofer foreslaar i saa Henseende som Maksimum, at Vandløbet maa føre
15 Gange Spildevandsmængden, og at Vandløbets Hastighed ikke maa være
mindre end Spildevandets i Kloakerne. Overfor Byer, hvis Spildevands
Sammensætning ikke er underkastet saa store Variationer, kan Reglen altid
give et Holdepunkt; men overfor industrielle Afløb gælder den ikke.
Vandløbenes Selvrensning.
Hvis man sætter et Glas Kloakvand hen ved almindelig Stuetemperatur,
vil de opstemmede Stoffer næsten alle synke til Bunds og gaa i Forraadnelse
her, for saa vidt de bestaar af organiske Bestanddele, medens der danner
sig en Hinde paa Overfladen, baaret af de udviklede Luftbobler. Denne
Hinde danner en Voksegrund for Skimmelsvampe, Gærsvampe og Bakterier.
Ved Æggehvidestoffernes Sønderdeling udvikles Ammoniak, Svovlbrinte,
Kulsyre og Kulbrinte, hvilke Luftarter dels undviger og dels overgaar til
andre Forbindelser. Saaledes bidrager Svovlbrinte til Dannelse af Svovl-
jern, som farver Slammen sort, og af Ammoniaken dannes i Tilfælde af til-
strækkelig Lufttilførsel og nitrificerende Bakterier, salpetersure Forbindel-
ser. Efterhaanden kommer der ogsaa forskellige lavere Planter, som bi-
drager til at befri Vandet fra Stoffer, der kan forraadne, og som i aarevis
bliver ved at leve i Slamlaget paa Bunden.
Efter længere Tids Henstand er Vandet undergaaet følgende For-
andring: Straks Efter 2*/s Md. Efter 4'/, Md.
Forbrug af manganoversurt Kali i 1 1 128 cm3 — 62 cm3
— Ammoniak i 11 7 mg — 0
Salpetersyre i 11 • ■ ■ • 1 mg 1 ° ! 75 mg
— Sapetersyrling ill • • Spor | 1 100 mg
Koges Vandet og hindres Kimenes Adgang til det, indtræder der ikke
nogen Selvrensning.
En lignende Selvrensning finder Sted ved Vandløbene; men da Vandet
her ikke er i Ro, men i Bevægelse, bliver Betingelserne for en fuldstændig
Bundfældning af Slamdelene langt ugunstigere, paa den anden Side faar det
bevægede Vand meget mere Lejlighed til at optage Ilt fra Luften.
Man kan ved et Vandløb tale om en kemisk og en biologisk Selvrens-
ning. Den kemiske Selvrensning spiller særlig Rolle overfor Industri-