Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

_______ _____ 98 Vandindhold og nu kunde anvendes til at brænde under Kedler og i Ovne, idet den udviklede 1700—1800 Varmeenheder pr. 1 kg, hvoraf 10—30 °/0 stammede fra Kloakvandets Urenheder. Ved denne Fremgangsmaade bliver man altsaa samtidig af med Slammen, som ellers plejer at være et meget generende Biprodukt. Biologiske Rensningsanlæg. Filtreres de uopløste Urenheder i Kloakvandet fra, bliver der en temme- lig klar, gullig farvet Vædske tilbage, som ikke er rent Vand, men ved længere Tids Henstand gaar i Forraadnelse. Dette hidrører fra Stoffer, der enten er virkelig opløste i Vandet eller findes deri som en kolloidal Opløsning. Mængden af de opløste organiske Stoffer veks- ler ikke indenfor vide Grænser, idet den ved Undersøgelser i en Række Byer er fundet liggende mellem 12,4 og 15,1 kg pr. Ind. pr. Aar, hvorimod Mængden af opløste uorganiske Stoffer er mere varierende, naturligvis ret- tende sig efter Drikkevandets Sammensætning paa vedkommende Sted. Som Grænser er her fundet 27,1 og 38,7 kg pr. Ind. pr. Aar. De biologiske Rensningsanlæg kan enten være naturlige eller kunstige. De naturlige biologiske Rensningsanlæg blev udført i Mængde i England lidt over Midten af sidste Aarhundrede, da de store Industrier udviklede sig og paa en Gang tilsmudsede Vandløbene; man mente da paa en Gang at kunne modvirke denne Forurening og hjælpe Landbruget ved at tilbagegive Jorden en Del af de Stoffer, den var berøvet, ved at lede Byernes Kloakvand ud over passende Arealer. Et Areal, der skal egne sig til Overrisling, skal bestaa af Jord med en passende Gennemtrængelighed og en lav Grundvandstand, i Reglen maa Grundvandet dog sænkes ved Anlæg af Drænledninger, hvorfor det blot gælder om, at der findes en saa lavt liggende Recipient, at Arealet kan drænes hertil, uden at alt Vandet skal løftes ved Pumpning. Af vigtige Næringsstoffer for Planterne findes opløst i Kloak- vandet Forbindelser af Kvælstof, Fosforsyre og Kali i Mængder af hen- holdsvis 0,08, 0,06 og 0,02 kg pr. m8. Planternes Forbrug af disse Stoffer er forskelligt, saaledes bruger følgende Planter pr. 1 ha. Kvælstof Fosforsyre Kali Græs .............. 214 kg 69 kg 260 kg Kaal .............. 114 - 67 - 177 Foderroer .......... 118 - 47 - 262 Vinterraps ......... 76 - 50 - 30 - Sommerhvede ...... 54 - 22 - 42 - Græs og særlig Rajgræs er særlig egnet til at optage store Mængder af Kvælstof, og hvis man regner, at Planterne kunde optage Halvdelen af Kvælstoffet i Vandet, vilde 1 ha besaaet med Rajgræs aarlig kunne behandle