Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

137 Kirkegaarde kan give Anledning til Farer ved Forurening af Jordbunden, Luften og Vandet. Ved Undersøgelser har det imidlertid vist sig, at Syg- domskimene holder sig forholdsvis kort Tid levedygtige i Ligene. Tyfus- baciller holder sig i 3 Maaneder, Kolera- og Pestbaciller kun 1 Maaned og Tuberkelbaciller omtrent 4 Maaneder (nogle mener dog 2 Aar); men Mulig- heden for, at Kimene naar fra Gravene op til Jordoverfladen, er meget ringe. I hvert Tilfælde har man ingen sikre Efterretninger om Smitte stammende fra Kirkegaarde. I murede Grave kan der samle sig Kulsyre og Svovlbrinte, hvorfor de bør udluftes, inden man gaar derned, hvis de har været lukkede i lang Tid. Paa Kirkegaarde absorberes de udviklede Luftarter af Jorden over Kisten, hvis den da ikke bestaar af groft Grus, hvorfor der i saa Tilfælde bør lægges et Lag af mindre gennemtrængelig Jord over Giaven. Over Massegrave bør der opkastes en Gravhøj og saas Græs. Ved Undersøgelse af Jorden under Kisterne har det vist sig, at 0,5 m under disse er Kimantallet ikke større end andre Steder i Jorden, og den eneste Mulighed for en Overføring af Smittekim til Grundvandet er den, at dette til Tider stiger op over Gravene og da hurtigt løber hen i nær- liggende Brønde, thi ved en længere Passage gennem Jorden, vil Kimene snart blive holdt tilbage i denne. Opløselige Giftstoffer produceres kun i forholdsvis ringe Mængde og omdannes hurtig igen. Erfaringer viser ogsaa, at Brønde paa Kirkegaarde plejer at have godt Vand. Faren ved Kirkegaarde er derfor ikke stor, og naar man betænker, at for 1000 Mennesker dør der aarlig højst 24 med 312 kg organisk Stof, medens 1000 Mennesker om Aaret leverer 28 350 kg organiske Affaldsstoffer, saa at Ligene kun udgør lidt over 1 % af alle de frembragte forraadnelige Stoffer. Kirkegaarde bør ikke anlægges umiddelbart op ad tæt bebyggede Stadsdele, og der maa ikke findes Brønde i Nærheden i den Retning, hvori Grundvandsbevægelsen sker. Pladsen bør være solbeskinnet, da Plante- væksten bevirker en hurtigere Opløsning af Ligene. Hvad Størrelsen angaar, da maa der regnes et Areal af 4,5 m2 pr. Grav incl. det nødvendige Areal for Veje, Gangstier, Kapeller etc., og Tiden for en Nybelægning maa sættes til ca. 20 Aar, nemlig det dobbelte af den Tid, der medgaar til et Ligs Opløsning. Gravdybden fra Terrainet til Kistens Overkant skal være 0,9— 12 m efter Jordbundens Beskaffenhed. Jorden maa ikke være leret, og Terrainet skal være tørt, idet Grundvandspejlet altid skal staa under Bunden af Gravene. Hvis dette ikke er Tilfældet i Forvejen, maa der finde en Sænkning af Grundvandet Sted ved Dræning, hvilket er at foretrække for en kunstig Hævning af Terrainet. Mellem Gravene bør der være en Afstand af 0 3 m, idet man dog ved fedt Ler og kalkholdig Jord kan gaa ned til den halve Afstand, men af forskellige Grunde, idet der i det første Tilfælde ikke sker nogen Optagelse af Omdannelsesstofferne i Jorden, medens Om- dannelsen i det andet Tilfælde foregaar hurtigere. Vegetationen paa en Kirkegaard bør ikke i for høj Grad borttage Sollyset, hvorfor skyggegivende