Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Træer kun burde anvendes langs Hovedvejene. Den bedste Beplantning er
en saadan, hvor Løvet ikke falder af og dækker Jorden, hvilket jo ikke er
Tilfældet med Pinus- og Juniperusartræ eller med Buksbom.
Ligbrænding i særlig konstruerede Ovne skriver sig fra Italien,
hvor Tanken herom blev fremsat paa en international Lægekongres i 1869,
og hvor den første Ovn byggedes i 1875 i Milano, konstrueret af Gorini.
Nu findes Krematorier over hele Verden, selv om Benyttelsen af dem
langt fra alle Steder er særlig stærk. De Fordringer, der maa stilles til en
Ligbrændingsovn er først, at Liget hurtig kan bringes ind i Ovnen uden
Gener som Følge af den høje Temperatur. Dernæst maa Forbrændingen
af Liget foregaa hutigt, fuldstændigt og med det mindst mulige Forbrug
af Brændsel, og endelig maa al Asken let kunne samles efter Brændingen.
Den hurtige, fuldstændige og billige Forbrænding af Liget vanskelig-
gøres noget af den Luftmængde, der findes mellem Liget og Kisten, idet
den kræver en stor Mængde Forbrændingsluft til sin Opvarmning, hvorfor
man ved forskellige italienske og amerikanske Ovne har indført en Bræn-
ding af Ligene uden Kiste. Af Pietetshensyn vil man dog som Regel fore-
trække Benyttelsen af en Kiste; men der maa da regnes med et stort
Overskud af Varme. For at Liget ikke, inden selve Forbrændingen fore-
gaar, skal tørres og forkulles, hvilket hindrer Forbrændingen af de vanske-
ligst brændbare Dele, saa som Lunge, Hjerte og Lever, maa Ovnen have
en Temperatur af 800—1000" C., ved hvilken Temperatur Liget brænder
i 1—3 Timer. Ved en højere Temperatur vilde de ydre Bløddele brænde
meget hurtigt; men Knoglerne vilde ikke brænde ud og blive sorte og haarde
i Stedet for at brænde til hvid Aske.
Ovnene kan efter Forbrændingsmaaden deles i Ovne med Forbræn-
ding ved Forbrændingsprodukter, der slaar hen over Liget, Ovne med For-
brænding ved en Blanding af Forbrændingsprodukter og atmosfærisk Luft
og Ovne med Forbrænding ved ren atmosfærisk Luft; og efter den Maade,
hvorpaa Liget føres ind i Ovnen, kan de deles i Ovne, hvor Liget med
eller uden Kiste føres ind i Ovnen paa en Vogn, som bliver i Ovnen under
Forbrændingen og tjener til at optage Asken, Ovne, hvor Liget som Regel
uden Kiste henlægges paa en Metalplade, der er forsynet med Rist, og'Asken
samles paa et Underlag, og Ovne, hvor Kisten med Liget stilles paa en
Chamotterist, og Asken samles i en Urne.
De bedste Ovne er de, hvor Liget brænder i en Kiste, hvor Forbræn-
dingen foregaar.med ren atmosfærisk Luft, og hvor Asken samles i en; Urne,
uden at man behøver at berøre den. Den atmosfæriske Luft opvarmes til
den fornødne høje Temperatur af 800—1000" C. ved at passere Rum, der
først er ophedede med Generatorgas. Som Brændselsmateriale benyttes
mest Kokes, selv om man ved Brugen af andre Brændselsmaterialer kunde
faa en større Varmeudvikling, fordi Kokes brænder renligst uden at forurene
Varmekamrene eller selve Ligbrændingsrummet.
I Japan benyttes Trægas, hvilket ligeledes anvendtes i Veninis Ovn,
som fandtes i det nu nedlagte Krematorium paa Frederiksberg. I Amerika