Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

140 en Aabning, der er anbragt over Indstrømningsaabningen, hvorpaa de pas- serer et System af slangeformede Kanaler, der omslutter andre Kanaler gennem hvilke den friske Luft, der tilføres Forbrændingskamret, ledes, saa at den forvarmes paa lignende Maade som ved Rørene i Klingenstiernas Ovn. Ved Begyndelsen af Opfyringen ledes Luften direkte ind under Gene- ratorens Rist; men efter 3/4 Times Forløb, naar hele Kokesmassen i Gene- ratoren er bleven glødende, lukkes denne Aabning, og man lader Luften først passere det Kanalsystem, der findes i Generatorens Sider, hvorved den forvarmes. I selve Forbrændingskamret fremkommer der en Flamme paa ca. 1300° C., der opheder Kamrets Vægge og Hvælving. Efter ca. 3^2 Times Forløb er Ovnen færdig til Ligets Brænding, der lukkes da for Ad- gangen af Luften til Generatorens Askefald, hvorved Gasudviklingen meget hurtig hører op, og der tilledes Luft til Forbrændingskamret gennem Ka- nalerne paa Ovnens Sider, hvorved der holdes en Temperatur paa ca. 1000° C. i Forbrændingskamret. Da Asken falder ned i et Rum, der holdes varmt fra neden, er man sikker paa en fuldstændig Udgløden af Knoglerne. En Brænding tager 3/4—P/2 Time og en ny Brænding kan udføres en halv Time, efter at den første er afsluttet. De Kister, der anvendes ved Brændingen gøres naturligvis saa lette som mulig. En Zinkkiste vil, da Zinken smelter ved 410° C., ved den Tem- peratur, der findes i Forbrændingskamret, forvandles til Zinkilte, saa at den ikke efterlader Rester i Asken. En tynd Fyrretræskiste forbrænder paa x/4 Time, medens en svær Egetræskiste kan bruge Time til sin For- brænding. Som Regel anvendes Kister af saa tyndt Træ, at de behøver en indvendig Afstivning af Fyrretræslister. Til Kisterne anvendes bedste lette Træsorter, saasom Poppel eller Gran. Omkostningerne ved en Ligbrænding er ikke store, idet Brænd- selsforbruget ved en enkelt Ligbrænding er 350—450 kg Kokes, medens der til en efterfølgende Ligbrænding medgaar 50—150 kg, naar den følger umid- delbart efter den første. Hertil kommer Transportomkostningerne, som ofte kan blive ret store, naar der er langt til et Krematorium, og den Andel af Udgifterne ved Anlæg og Vedligeholdelse, der falder paa hver enkelt Lig- brænding. Denne Andel bliver selvfølgelig ret stor, hvor Krematoriet ikke bruges meget. Krematorierne indeholder foruden selve Ligbrændingsovnen, en Sal til Foretagelse af den højtidelige Ceremoni. Da denne Sal og Ovnen meget ofte ikke ligger i Niveau med hinanden, maa der findes Transport- midler til at bringe Kisten fra Salen til Ovnen. Dette sker ofte ved Hjælp af en hydraulisk Elevator, som indbygges under det Sted, hvor Kisten staar under Højtideligheden. Asken samles i Urner, som enten kan nedgraves paa en Kirkegaard, eller hvad der er det almindelige opstilles i særlige Urnehaller, K o 1 u m - b a r i e r, der staar i Forbindelse med eller udgør en Del af Krematorierne. Desforuden bør Krematorier indeholde de fornødne Ligkapeller til Hensæt- ning af Lig indtil Ligbrændingen skal foregaa.