Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Badeanstalter.
Alle Kulturfolk har lagt megen Vægt paa Badning og forstaaet den
hygiejniske Betydning af gennemført personlig Renlighed. Homer beskri-
ver os, hvorledes Grækerne badede i Havet og i Floderne, og i enhver
græsk By fandtes et Gymnasium i Forbindelse med Badeanlæg. 1 Romer-
husene finder vi Badeværelser, og Ruinerne af de romerske Badeanstalter
findes overalt, saa langt som deres Rige strakte sig; Caracallas I hermer
i Rom var en Bygning, der maalte 350 m paa hver Led, et saadant Anlæg
udføres kun paa et Sted, hvor Badningen er betragtet som en Livsfornøden-
hed. Muhamedanerne lærte gennem det østromerske Kejserrige Romernes
Badeteknik og udviklede den videre, og den Dag i Dag er jo romerske
og tyrkiske Bade Navnene paa to af de benyttede Badeformer. 1 Rusland
tager alle en Gang om Ugen deres Dampbad, idet man overhelder Yder-
siden af en varm Stenovn med Vand, saa at man faar Dampe med en
Temperatur af 50—60° C., og samtidig anvender Piskning med Birkeris.
Japaneserne bader i smaa Bassiner, der netop kan rumme 6—8 Personel,
og hvor Vandet er 45 0 C. I Vest- og Mellemevropa badedes meget, dels
varme Karbade og dels Dampbade, indtil Fællesbadene i Badstuerne i det
16de Aarhundrede førte til megen Usædelighed, hvorfor de omtrent paa
Trediveaarskrigens Tid forsvandt. Den moderne Udvikling af Badevæsenet
skriver sig fra England, hvor den første offentlige Bade- og Vaskeanstalt
aabnedes i Maj 1842, og snart efterfulgtes af en anden i London. Disse
første Badeanstalter havde kun Karbade, et Svømmebad indrettedes først
i Begyndelsen af Halvtredserne, og 1856 genindførtes det romerske Svede-
bad paa en irsk Badeanstalt.
De forskellige Badeformer, der benyttes, er dels Vandbade: Karbade,
Svømmebade og Dusche, dels Dampbade og Luftbade og dels en Mængde
iorskellige medicinske Bade.
Karbade tages i liggende Stilling i Kar, der som Regel er ovale,
sjeldnere firkantede. Karrene kan laves af Træ og Zinkblik, men bedre er
emaljeret Støbejern og Kobber, der da ofte fortinnes, Fayance, Marmor,
Granit, Beton eller Opmuring af glaserede Fliser. Til Voksne maa Karrene
ikke være mindre, end at de rummer 0,2 m3, det behageligste Bad faar