ForsideBøgerForelæsninger Over Kommun…ygiejnisk Ingeniørvæsen

Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hygiejne Vandforsyninger Gasværker Kloakker

Forfatter: J. T. Lundbye

År: 1917

Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)

Sted: København

Sider: 204

UDK: 628 Lun

Trykt Som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
Badeanstalter. Alle Kulturfolk har lagt megen Vægt paa Badning og forstaaet den hygiejniske Betydning af gennemført personlig Renlighed. Homer beskri- ver os, hvorledes Grækerne badede i Havet og i Floderne, og i enhver græsk By fandtes et Gymnasium i Forbindelse med Badeanlæg. 1 Romer- husene finder vi Badeværelser, og Ruinerne af de romerske Badeanstalter findes overalt, saa langt som deres Rige strakte sig; Caracallas I hermer i Rom var en Bygning, der maalte 350 m paa hver Led, et saadant Anlæg udføres kun paa et Sted, hvor Badningen er betragtet som en Livsfornøden- hed. Muhamedanerne lærte gennem det østromerske Kejserrige Romernes Badeteknik og udviklede den videre, og den Dag i Dag er jo romerske og tyrkiske Bade Navnene paa to af de benyttede Badeformer. 1 Rusland tager alle en Gang om Ugen deres Dampbad, idet man overhelder Yder- siden af en varm Stenovn med Vand, saa at man faar Dampe med en Temperatur af 50—60° C., og samtidig anvender Piskning med Birkeris. Japaneserne bader i smaa Bassiner, der netop kan rumme 6—8 Personel, og hvor Vandet er 45 0 C. I Vest- og Mellemevropa badedes meget, dels varme Karbade og dels Dampbade, indtil Fællesbadene i Badstuerne i det 16de Aarhundrede førte til megen Usædelighed, hvorfor de omtrent paa Trediveaarskrigens Tid forsvandt. Den moderne Udvikling af Badevæsenet skriver sig fra England, hvor den første offentlige Bade- og Vaskeanstalt aabnedes i Maj 1842, og snart efterfulgtes af en anden i London. Disse første Badeanstalter havde kun Karbade, et Svømmebad indrettedes først i Begyndelsen af Halvtredserne, og 1856 genindførtes det romerske Svede- bad paa en irsk Badeanstalt. De forskellige Badeformer, der benyttes, er dels Vandbade: Karbade, Svømmebade og Dusche, dels Dampbade og Luftbade og dels en Mængde iorskellige medicinske Bade. Karbade tages i liggende Stilling i Kar, der som Regel er ovale, sjeldnere firkantede. Karrene kan laves af Træ og Zinkblik, men bedre er emaljeret Støbejern og Kobber, der da ofte fortinnes, Fayance, Marmor, Granit, Beton eller Opmuring af glaserede Fliser. Til Voksne maa Karrene ikke være mindre, end at de rummer 0,2 m3, det behageligste Bad faar