Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
man, naar de rummer 0,4 m3. Karrene kan være løse eller fast indmurede,
i nogle Tilfælde, navnlig hvor Syge bader, er de forsænkede i Gulvet og
forsynede med en Trappe, der fører ned i dem. De forsynes altid med
et Afløb i Bunden og burde altid have et Overløb. Som Husbade er Kar-
bade den almindeligst anvendte Badeform, idet der anbringes en Dusche
over Karret.
En særlig Form for Karbade er Fodbade og de Rensningsbade, der
anvendes i Forbindelse med Svømmebade, hvor man anbringer en Række
Kummer, i Reglen 20 em X 35 cm, hvor de Badende kan foretage en Af-
sæbning og grundig Rensning, inden de gaar ned i Svømmebassinet, for
at undgaa en unødvendig Tilsmudsning af Vandet i dette.
I nogle Tilfælde indrettes smaa Bassiner, f. Eks. 1,0—1,5 m X 2,0—2,5
m og med en Vanddybde af 1,0—1,3 m, saa at den Badende kan bevæge
sig deri uden egentlig at svømme; dette sker saaledes ofte i Forbindelse
med Dampbade eller Varmluftsbade.
Svømmebassiner har i de senere Aar vundet udbredt Anven-
delse ved Bygningen af større Badeanstalter. De bygges naturligvis med
ret forskellig Størrelse, idet man for hver Svømmer maa regne et Vand-
areal af 3,5 m2 og for hver Ikke-Svømmer 1,2 m2, Længden bør ikke gøres
mindre end 10 m, for at der dog bliver Lejlighed til at svømme noget,
Sophienbad i Wien har et Svømmebassin, der er 13 m X 41 m. Hvad Vand-
dybden angaar, gøres den ikke ens i hele Bassinets Længde; men man
plejer i den ene Ende at nøjes med 90 cm beregnet paa Ikke-Svømmere
eller endog 50 cm beregnet paa Børn, medens man op imod den anden
Ende lader Dybden tiltage og endelig sænker Bunden betydeligt her for
at muliggøre Udspring paa Hovedet, hvilket fordrer en Vanddybde af
2,5—3,0 m. Ved en Dybde af 2,5 m kan man anvende 3,5 m høje Udspring,
medens man maa forøge Vanddybden til 3,75 m, hvis Udspringene skal
foregaa fra en Højde af 7,5 m. I -den Del af Bassinerne, der beregnes for
Ikke-Svømmere, maa Bunden ikke have megen Heldning for at hindre,
at man glider, og ved et udspændt Tov maa Grænsen mellem den dybe
og den mindre dybe Del af Basinet markeres. Stænger eller Tove langs
Bassinets Rande tjener til at give den fornødne Støtte for udmattede
Svømmere.
Vandforbruget maa naturligvis rette sig efter Benyttelsen; men almin-
delig regner man, at Bassinerne mindst 2 Gange om Ugen skal tømmes
og rengøres, og der maa stadig tilføres saa meget frisk Vand, at Vandet
fornyes helt i Løbet af 1—1%, Dag. Særlig paa Overfladen samler der sig
fedtagtige Urenheder, hvorfor man langs hele Bassinets Omkreds bør an-
bringe en Afløbsledning, hvortil Vandet kan føres gennem en Række Over-
løb. Til den samme Ledning kan Afløbet føres fra de Aabninger langs
Siderne, gennem hvilke de Badende skal spytte for ikke at forurene Vandet.
Det tilførte Vand kan man lade risle ned i Kaskader eller først benytte det
i Springvand. Kunstigt Bølgeslag har man fremkaldt i flere Tilfælde, dels
ved Indledning af komprimeret Luft og dels ved en Maskine, der stadig