Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

162 Steder, hvor der bades under Kommando. Hvad selve Badetiden angaar, kan der regnes 1—3 Min. til Indsæbning og 2—4 Min. til Afbrusning, her gælder ligeledes den korteste Tid for de Steder, hvor Badningen foregaar under Tilsyn og Ledelse. Hvis Afklædningsceller og Bruseapparater liggei adskilt, kan Forholdet mellem deres Antal i en offentlig Badeanstalt da sættes til (3 + 7 + 7) : 7 ~ 3. Tiden for et Karbad behøver ikke at være længere end for et Brusebad; men i Almindelighed maa man regne den omtrent 10 Minutter længere, hvor der ikke som i Sygehuse, Fængsler og lignende Steder bades under Opsyn. For at spare Tid ved Benyttelsen af hvert Badekar, har man undertiden anbragt to Afklædningsceller for hvert Kar; men som Regel vil dette ikke være at anbefale. Den Vandmængde, der medgaar til Brusebade, kan for Børn sæt- tes til 15—20 1, for Voksne i Kaserner, Fængsler og lignende Steder til 20—25 1 og i offentlige Badeanstalter til 30—40 1. For Karbade afhænger den fornødne Vandmængde af Badekarrenes Størrelse og vil i Almindelig- hed variere mellem 150 og 500 i; i Almindelighed er det nok at regne med en Vanddybde at 32 cm i Karret, hvis dette ikke er meget stort, da Vand- spejlet jo altid vil hæve sig en Del, naar den Badende stiger ned i Karret. Endvidere maa man regne, at der til hver Rensning og Udskylning af Karret benyttes 30 1 varmt Vand. Hvis der findes en Bruse over Kari et, og der er ført baade varmt og koldt Vand til den, maa man regne, at den benyttes for hvert Karbad, og at der hertil medgaar 30 I Vand. Endelig maa man regne, at mange Badende tilsmudser det første Vand i Karret saa meget med Sæbe, at de lader det løbe af og fylder Karret endnu en Gang med rent Vand. For at undgaa dette, anvendes i mange Badeanstalter løse Nøgler paa Hanerne for det varme Vand, hvorved man ogsaa opnaar, at de Badende ikke ved fejl Aabning af Hanerne kan komme til at skolde sig. Paa større Badeanstalter findes som Regel et Vaskeri til Vask af Anstaltens Haandklæder m. m. Hertil maa man regne 400 1 Vand pr. 100 kg Tøj; enkelte Angivelser gaar endog meget højere op, og dette vil vist ogsaa være rigtigt, f. Eks. ved Sygehuse, hvor der angives indtil 8 m Vand for 100 kg Tøj. Vægten af Tøj er jo meget forskellig, et Bade- haandklæde vejer saaledes 150—250 gr. et Badelagen indtil 1150 gr. Opvarmningen af Vandet kan ske ved Hjælp af Damp eller i en Kedel. I første Tilfælde kan man igen skelne mellem en direkte Opvarm- ning og en indirekte. Ved d i r e kt e Opvarmning ledes Dampen ind i Van- det gennem et injektorlignende Apparat, idet en fin Dampstraale suger Vand til sig, opvarmer dette, idet den selv kondenseres, hvorpaa det op- varmede Vand stødes ud af Apparatet. En Fordel er det, at al Dampens Varme overføres til Vandet; men paa den anden Side gør Apparaterne megen Støj, hvilken dog kan dæmpes ved at fylde dem med groft Grus, hvorved Apparaterne dog bliver store, eller ved at føre Luft til dem. Da Damptrykket paa en Badeanstalt altid paa Grund af det vekslende Damp- forbrug bliver svingende, og Straaleapparaterne for at virke, godt kræver