Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

163 en konstant Spænding, staar man sig ved at lade dem arbejde med et lavere 1 ryk, f. Eks. 3 Atm., og lede Dampen til dem gennem en Reduktionsventil. Ved indirekte Opvarmning kan man enten lægge en Dampslange paa Bunden af et aabcnt Vandreservoir eller føre Vandet under Tryk gennem en lukket Beholder, en Boiler, i hvilken der anbringes en Dampslange, eiler man kan anvende et Modstrømsapparat, som bestaar af et vidt Rør, gen- nem hvilket Vandet ledes, og i hvilket der findes et eller flere Rør gennem hele Længden, hvilke gennemstrømmes af Dampen, idet denne og Vandet, som Navnet viser, kommer ind ved modsatte Ender, det koldeste Vand kommer derved i Berøring med den koldeste Damp og det varmeste Vand med den varmeste Damp, hvorved den største Varmeoverføring opnaas. Ved ethvert Opvarmningsanlæg maa man sørge for den fornødne Reserve, da Driftsforstyrrelser let kan indtræde som Følge af Ledningernes Til- stoppen med Sten, hvilket nødvendiggør Fraskilninger og Rensninger. Val- get mellem direkte og indirekte Opvarmning er vanskelig, da man ved direkte Opvarmning udnytter Varmen bedst; men dels giver Apparaterne som nævnt let Støj, og dels er de meget udsatte for at tilstoppes med Sten. Ved indirekte Opvarmning er det derimod ganske udelukket, at der kan komme Damp i de Ledninger, der fører til Kar og Bruser; ganske vist anbringes selvlukkende Ventiler mellem Dampledningerne og Vandledninger; men disse kan jo komme i Uorden, og en Skoldning af Badende er da mulig. Ved mindre Badeanstalter, hvor man ikke behøver Maskiner og Pumper, kan man nøjes med Lavtrykskedler med et aabent Standrør, svarende til et Tryk af 0,5 Atm., hvorimod større Badeanstalter maa have Kedler med et Damptryk paa 5—8 Atm. og et stort Damp- og Vandrum# Kedlernes Jld- paavirkningsflade maa beregnes efter det største Varmebehov; men man bør saa at sige aldrig nøjes med een Kedel, men fordele den nødvendige Ildpaavirkningsflade over mindst to Kedler for at kunne opretholde Driften i Tilfælde af Driftsforstyrrelser og lempe sig efter en ofte meget vekslende Benyttelse af Badeanstalten. Opvarmning af Vandet i en Kedel finder som Regel kun Sted ved meget smaa Anlæg, f. Eks. i et Badeværelse; Kedlen kan da være aaben, hvilket almindelig benyttes ved kulfyrede Ovne, eller lukket, som almindeligt ved Gasbådeovne, saa at Vandet kan trykkes op i en Bruse. En Badeanstalt maa altid raade over en V a r m t v a rrd s b e h o 1 d e r, der som Regel gøres aaben og anbringes saa højt som muligt. Bedst er det da tillige at anbringe en Koldtvandsbeholder, der ligeledes er aaben og med samme Højde af Vandspejlet, idet Blandingshaner for varmt og koldt Vand virker bedst, naar Trykket paa begge Sider er det samme, i hvert Fald maa Trykket paa det kolde Vand ikke være meget svingende. Har man Tilførsel af Vand fra et Vandværk, kan Vandspejlet i Koldtvands- beholderen let holdes konstant ved at anbringe en Svømmerhane, som automatisk aabner for Vandledningen, naar Vandspejlet synker under en vis Højde. Forbindes Koldtvandsbeholderen og Varmtvandsbeholderen med hinanden for ogsaa at holde Vandspejlet i den'sidste konstant, maa der an- k—l