Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
en konstant Spænding, staar man sig ved at lade dem arbejde med et lavere
1 ryk, f. Eks. 3 Atm., og lede Dampen til dem gennem en Reduktionsventil.
Ved indirekte Opvarmning kan man enten lægge en Dampslange paa
Bunden af et aabcnt Vandreservoir eller føre Vandet under Tryk gennem
en lukket Beholder, en Boiler, i hvilken der anbringes en Dampslange, eiler
man kan anvende et Modstrømsapparat, som bestaar af et vidt Rør, gen-
nem hvilket Vandet ledes, og i hvilket der findes et eller flere Rør gennem
hele Længden, hvilke gennemstrømmes af Dampen, idet denne og Vandet,
som Navnet viser, kommer ind ved modsatte Ender, det koldeste Vand
kommer derved i Berøring med den koldeste Damp og det varmeste Vand
med den varmeste Damp, hvorved den største Varmeoverføring opnaas.
Ved ethvert Opvarmningsanlæg maa man sørge for den fornødne Reserve,
da Driftsforstyrrelser let kan indtræde som Følge af Ledningernes Til-
stoppen med Sten, hvilket nødvendiggør Fraskilninger og Rensninger. Val-
get mellem direkte og indirekte Opvarmning er vanskelig, da man ved
direkte Opvarmning udnytter Varmen bedst; men dels giver Apparaterne
som nævnt let Støj, og dels er de meget udsatte for at tilstoppes med Sten.
Ved indirekte Opvarmning er det derimod ganske udelukket, at der kan
komme Damp i de Ledninger, der fører til Kar og Bruser; ganske vist
anbringes selvlukkende Ventiler mellem Dampledningerne og Vandledninger;
men disse kan jo komme i Uorden, og en Skoldning af Badende er da mulig.
Ved mindre Badeanstalter, hvor man ikke behøver Maskiner og Pumper,
kan man nøjes med Lavtrykskedler med et aabent Standrør, svarende til
et Tryk af 0,5 Atm., hvorimod større Badeanstalter maa have Kedler med
et Damptryk paa 5—8 Atm. og et stort Damp- og Vandrum# Kedlernes Jld-
paavirkningsflade maa beregnes efter det største Varmebehov; men man
bør saa at sige aldrig nøjes med een Kedel, men fordele den nødvendige
Ildpaavirkningsflade over mindst to Kedler for at kunne opretholde Driften
i Tilfælde af Driftsforstyrrelser og lempe sig efter en ofte meget vekslende
Benyttelse af Badeanstalten.
Opvarmning af Vandet i en Kedel finder som Regel kun Sted ved meget
smaa Anlæg, f. Eks. i et Badeværelse; Kedlen kan da være aaben, hvilket
almindelig benyttes ved kulfyrede Ovne, eller lukket, som almindeligt ved
Gasbådeovne, saa at Vandet kan trykkes op i en Bruse.
En Badeanstalt maa altid raade over en V a r m t v a rrd s b e h o 1 d e r,
der som Regel gøres aaben og anbringes saa højt som muligt. Bedst er det
da tillige at anbringe en Koldtvandsbeholder, der ligeledes er
aaben og med samme Højde af Vandspejlet, idet Blandingshaner for varmt
og koldt Vand virker bedst, naar Trykket paa begge Sider er det samme,
i hvert Fald maa Trykket paa det kolde Vand ikke være meget svingende.
Har man Tilførsel af Vand fra et Vandværk, kan Vandspejlet i Koldtvands-
beholderen let holdes konstant ved at anbringe en Svømmerhane, som
automatisk aabner for Vandledningen, naar Vandspejlet synker under en
vis Højde. Forbindes Koldtvandsbeholderen og Varmtvandsbeholderen med
hinanden for ogsaa at holde Vandspejlet i den'sidste konstant, maa der an-
k—l