ForsideBøgerForelæsninger Over Kommun…ygiejnisk Ingeniørvæsen

Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hygiejne Vandforsyninger Gasværker Kloakker

Forfatter: J. T. Lundbye

År: 1917

Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)

Sted: København

Sider: 204

UDK: 628 Lun

Trykt Som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
5 alle de beherskede Lande, hvor man f. Eks. har Levninger af dem i Nîmes, Pont du Gard, Sevilla, Lyon, Sens, Paris. Metz og Antibes. Ved deres Vandvindingsanlæg benyttede de altid Vandets naturlige Højde uden at løfte det ved Pumpning, idet de tog det fra en Sø, et Vand- løb eller en Kilde, som det nu kunde passe sig. Eventuelt kunde de fra underjordiske Vandaarer fremstille en kunstig Kilde eller tilvejebringe Vanr det ved en Dræning (cuniculi). Ved Bygningen af Ledningerne har de efter- haanden gjort Iagttagelser, hvilket bl. a. kan ses deraf, at de senere Anlæg er givet et jævnere Fald end de ældre. Profilet er aabenbart ikke valgt efter Vandmængden, men saa stort, at det tillod Passage for Eftersynets Skyld. Paa enkelte Steder er der anvendt dykkede Ledninger af Bly i Stedet for Arkade-aquadukter, f. Eks. ved Lyon; men som Regel har Stenene været billigere. Naar Rom fik 1 200 000 m3 Vand i Døgnet og kun havde 3—400 000 Indbyggere, maa man vist dog antage, at en Del af denne Vandmængde løb bort gennem utætte Ledninger. Hvad Vandets Beskaffenhed angaar, da var det meget middelmaadigt og naaede neppe at blive tiisti ækkelig klaret ved de Bassiner, hvori hver Ledning endte. Plinius den ældre for- tæller derfor ogsaa, at Romerne som Drikkevand foretrak Brøndvand. Paa Frontinus’s Tid forsynede Hovedledningerne 247 Vandslotte (ca- stellae), hvorfra da de enkelte Ledninger udgik, idet det var forbudt at tage Vand direkte fra en Hovedledning. Rørene var af Bly med et pære- formigt Tværsnit, idet de var dannede ved Sammenlodning af en Blyplade. I ældre Tider maatte Vandet ikke ledes direkte ind i Husene, men dette blev dog efterhaanden Skik, saa at Frontinus opgiver, at der langs en af Hovedledningerne fandtes 13 594 Indlæg. Vandmængden bestemtes ved et kalibreret Rør, der anbragtes i en bestemt Dybde under Vand- spejlet. Ledningerne vedligeholdtes af en Stab af Arbejdere, hvoraf der paa Agrippa’s Tid fandtes 240 og paa Claudius s 700. For at beskytte Ledningerne var det i Byerne forbudt at plante Træer indenfor en Afstand af 1,6 m og paa Landet 4,8 m fra Ledningen; enhver Besudling med Ekskrementer var forbudt, og Bortledning af Vand straffedes med store Bøder, afhængige af den bortledte Vandmængdes Støn else. I de ældste Tider badede man i Tiberen; men senere førtes Appius Claudius’s Vandledning til et stort Svømmebassin, og efterhaanden udviklede Romernes bekendte Bade med den overdrevne Luksus sig. Hvad Affaldsstofferne angaar, da var det Skik og Brug at samle dem i Beholdere og tømme disse, der baade indeholdt Husaffald og Fækalier, ud paa Gaden hver Morgen, hvorfra Snavset da fjernedes. Senere for- bødes dette; det skal dog stadig have fundet Sted, men ganske vist om Natten. I Husene fandtes Latriner, der ofte skylledes med en stadig Vandstrøm. Mærkelig nok var Latrinerne næsten altid beliggende nær ved Kokkenerne. Offentlige Kabinetter fandtes ogsaa; paa Diocletians lid fandtes der 144 fordelt over hele Rom, for Benyttelsen af dem betaltes der.