Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hvad Kloaker angaar, byggede Tarquinius en stor Ledning, der skulde afvande Forum, og som uden Tvivl kun har været et naturligt Vandløb, han overdækkede. Senere blev denne Ledning Hovedsamler for alle det gamle Roms Kloaker; den eksisterer og funktionerer delvis den Dag i Dag, 2500 Aar efter dens Bygning. Agrippa udviklede Roms Kloaknet og lod bygge Skyllebeholdere. Man kender en Brevveksling mellem Plinius den yngre, der var Stat- holder i Pontus og Bithynien, og Kejser Trajan angaaende Overdækningen af et Vandløb, der løb langs en af Hovedgaderne i Arnastia, og var blevet en fuldstændig aaben Kloak. Da Barbarene i det femte Aarhundrede erobrede Italien, viste de, som det naturligvis let kan tænkes, kun Foragt ior den forfinede romerske Kultur, hvorfor Badeanlæg og Vandledninger hurtigt forvandledes til Ruiner. Den kristne Kirke, soin derpaa blev den herskende Aandsmagt, hævdede paa ingen Maade Grækernes og Romernes Traditioner paa det hygiejniske Omiaade, ja synes endog at have bekæmpet dem som en over- flødig Luksus, naar f. Eks. Munkeordner indskrænkede sig til at skifte Klæd- ning en Gang om Aaret. Under Middelalderens Feudalvæsen indskrænkedes Byerne til kun at herske over netop den Jord, hvorpaa de var byggede, hvorved der sattes en naturlig Grænse for Udførelsen af Vandforsyningsanlæg med Til- løb udefra, og man blev henvist til at benytte de Brønde, der kunde graves paa selve Byens Grund. Hvad Fækalierne angaar, da lærte man ved Borge og Klostre at benytte sig af afsides liggende Kroge, hvor de fik Lov at hobe sig op, om muligt anbragte man sine »Hemmeligheder« ud over Gravene. I det niende Aar- hundrede lærte man at lave Gruber med eller uden Bund, idet Latrinerne anbragtes over Gruberne. Disse daarlige hygiejniske Forhold undlod naturligvis ikke at medføre en Del Sygdomme, man ikke tidligere havde kendt, saa som Spedalskhed og den sorte Pest. Under Epidemierne skal mere end en Fjerdedel af Befolkningen til Tider være blevet bortrevet. Med den stigende Oplysning, den stigende Kongemagt og Byernes voksende Selvstændighed kom der, omend langsomt, en Reaktion. Man begyndte igen at tilføre Vand fra større Afstande, og ved Floderne byggede man Vandløftningsapparater, der sattes i Bevægelse ved hydrauliske Mo- torer. Paa denne I'id, under Philippe-Auguste, byggede Saint-Laurent Mun*- kene en underjordisk Vandledning, der eksisterer endnu, og som Nord fra førte Vand til Paris til nogle offentlige Springbrønde og nogle private Abon- nenter. Det var ogsaa nu i det 12te Aarhundrede, at man udførte de første artesiske Brønde i Artois. I det 13de Aarhundrede førtes en 8 km lang Vandledning til Genf, og der byggedes i London en Vandledning ind til et Reservoir i Byen, der var muret og foret med Bly.