Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Under Renaissancen gør Hygiejnen igen store Fremskridt.
I Italien lod Paverne flere af de gamle Vandledninger gøre i Stand,
saaledes er aqua Vergine, der i 1568 kunde forsyne 50 offentlige og private
Springvand, den gamle aqua Virgo.
I England udvikles Vandforsyningsanlægene, og alle Londons vigtigste
Distrikter forsynes med Vand. I 1582 bygger Pierre Maurice en Løfte-
maskine, der dreves af et Strømhjul, og som gennem Blyrør kunde føre
Vandet rundt i Husene.
Dette System var dog allerede kendt i Tyskland, hvor Bryggerne i
Hannover i 1527 havde udført et lignende Anlæg; senere fulgte lignende
Anlæg i Hamborg og Nürnberg. Der dannedes i det hele taget mange Steder
lignende »Pumpenbrüder Genossenschaften«. Man ved saaledes, at Augs-
burg i det 15de Aarhundrede var rigeligt forsynet med Vand. I Ulm fandtes
i 1489 168 Badeanstalter.
I Paris havde man endnu i det 16de Aarhundrede ikke anden Vand-
ledning end den tidligere omtalte fra Nord. I 1533 paabød Parlamentet,
at enhver Ejer paa sin Ejendom skulde indrette en Latringrube.
I de t 1 7de Aarhundrede blev det Frankrig, som naaede en saa-
dan Magt og Rigdom, at det kunde gaa i Spidsen. Henrik IV lod under
Pont-Neufs Buer bygge la Samaritaine-Pumperne, der skulde forsyne Louvre
og Tuilerihaverne med Vand. Ludvig XIII’s Moder Marie af Medici lod
Arcueil-Ledningen bygge paa Ruinerne af den gamle romerske Aquädukt,
og Vandet førtes gennem den til 14 offentlige Springvand. Endelig iod
Ludvig XIV af Deville og Hollænderen Rennequin bygge Maskinen ved
Marly, som med sine.227 Pumper kunde løfte Vandet 162 m. Han lod
ogsaa Vauban paabegynde Vandledningen ved Maintenon, som aldrig blev
fuldført.
I 1670 havde Paris dog kun 4—500 m" Vand i 24 limer, og ved Ud-
førelsen af Notre-Dame Pumpen blev det bragt op til 1400 m , men samtidig
blev der ved kongelige Reskripter givet saa mange I illadelser til at benytte
gratis Vand, at selve Byen neppe fik mere derved.
Paa dette Tidspunkt begyndte man at bygge Kloaker; men der fandtes
ved Aarhundredets Slutning kun omtrent 3 km. Benyttelsen af Vand i
Klosetterne stammer ogsaa fra denne Tid, og omkring 1660 skal 1 anken
være ført over til England. Man var dog ikke videre end, at f. Eks. paa
Versailles alle Hoffolkene maatte have Natstole staaende i deres Gaiderober.
I London udvikledes Vandforsyningen stadig. Man indrettede de tørste
Brandhaner og Vaskeborde med Vandtilløb; men i Almindelighed var de
sanitære Forhold daarlige og Dødeligheden ret stor under den engelske
Revolution.
Det 18de Aarhundrede udmærker sig ved de mange Fremskridt
paa Pumpernes Omraade. Den dobbeltvirkende Pumpe (La Hire 1716),
Centrifugalpumpen (Demours 1732), Pumpe med Dykkerstempel (Bramah
1785) den hydrauliske Vædder (Montgolfier 1797), Vandsøjlemaskinen; og
endelig Dampmaskinen, som opfunden 1711 af Newcomen, første Gang i