Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

42 Pumpeanlægene saa meget som mulig kunne afpasses efter de forskellige Fordringer, som Driften stiller, og endelig maa Driften være saa økonomisk sotn mulig. Hvor Forholdene medfører, at Pumpeanlægene maa bygges paa Steder, hvor Grundarealerne er kostbare, kan det naturligvis medføre, at man eventuelt foretrækker et Anlæg med lidt dyrere Drift, hvis Kapitalise- ringen af denne aarlige Merudgift ikke overstiger Besparelsen i Anlægs- udgifter. Udviklingen af Vandværkspumper er gaaet i Retning af en hurtigere Gang og cn Styring af Ventilerne, som først angivet af Riedler. Stempelpumper er som Regel forsynede med Dykkerstempler. Centri- fugalpumper anvendes en Del, men har mindre Nyttevirkning. Ledningsnettet. Fra Pumpestationen skal Vandet fordeles rundt i Byen, hvilket sker gennem et Ledningsnet, som forgrenes rundt i alle Byens Gader. For at undgaa Afbrydelser i Vandforsyningen, hvis en enkelt Ledning midlertidig skal sættes ud af Virksomhed, søger man at forbinde alle Ledningerne med hinanden, saa at ethvert Punkt kan forsynes med Vand fra begge Sider; paa denne Maade undgaas ogsaa, at der findes blinde Ender, i hvilke Vandet kan staa længe uden at blive fornyet. Hvor de yderste Forgreninger af Ledningsnettet kommer til at ligge i Veje, der straaler ud fra Byen, hvilket meget ofte er Tilfældet, søger man derfor, saa snart som en Bebyggelses- plan for de mellemliggende Arealer foreligger, at faa lagt en Forbindelses- ledning mellem disse Veje; indtil en saadan kan lægges og hjælpe til at holde Vandet friskt, maa man med passende Mellemrum foretage en Ud- skylning af Ledningerne ved Hjælp af Brandhanerne. Pumpestationen bliver det Punkt, hvorfra Ledningsnettet straaler ud; men i mange Tilfælde vil Højdebeholderen ligeledes danne et Forsynings- punkt for Ledningsnettet, og det kan tænkes, at lokale Forhold har med- ført, at der bygges mere end en Højdebeholder, i saa Tilfælde maa der na- turligvis tages Hensyn dertil ved Planlægningen af Ledningsnettet. Ledningsnettet maa beregnes saaledes, at der paa hvert Sted er for- nødent Tryk til at føre Vandet op i Husene og i lidebrandstilfælde benytte det direkte til Sprøjtning fra Brandhanerne. Da den sidste Fordring ofte vil kræve en Forøgelse af det Tryk, Vandværkets Pumper giver Vandet, nøjes man mange Steder med at kunne føre Vandet op i de øverste Etager af Husene, i Ildebrandstilfælde maa saa benyttes Sprøjter, naar det gælder om at sprøjte op over Hustagene. Hvis Hushøjden er 20 m, maa man have et Vandtryk, der er 30—35 m over Terrainet, alt efter Grundenes Dybde, for at kunne overvinde Tryktabet i Husledningen, naar man regner, at en samtidig Anvendelse af Vand i alle Etager giver Vandet i Rørene en Hastighed af 1 m pr. Sek. Foruden dette Tryk maa Vandet have Tryk nok til at overvinde Mod- standen i de enkelte Ledninger. For at kunne beregne disse, maa man