Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

43 kende Vandforbruget langs Ledningerne, og dette fastsættes under Hensyn- tagen til Befolkningstæthed, Fabriker osv. i hver enkelt Gade. Man kender da den Vandmængde, Ledningen skal føre, og det Tryktab, der kan taales, idet man paa en Profilskitse sikrer sig, at dette Tryktab, jævnt fordelt over hele Ledningens Længde, paa intet Punkt af Ledningen vil give et mindre Tryk, end der fordres, i modsat Tilfælde maa Ledningen deles i flere Strækninger, der beregnes hver for sig. Dimensionen kan da beregnes af en Tabel for cirkulære fyldte Ledninger, idet der benyttes Ruhedskoefficien- ter svarende til Støbejernsledninger og rent Vand. En Hovedregel er det at søge at lægge Hovedledningerne langs de højeste Steder i Terrainet og lade Sideledningerne til de lavere liggende Terrainer grene sig ud herfra. Ved at tage en større Dimension af Rør stiger ganske vist Anlægsudgifterne; men Tryktabet i Ledningen og derigennem Driftsudgifterne formindskes meget betydeligt, saa det maa nøje undersøges, hvor langt det kan betale sig at gaa op med Dimensionerne. Ved disse Overvejelser maa en anden Placering af Pumpeanlæg og Høidebeholdere ogsaa tages op til Behandling. Hvor Højdeforskellene i Byen er ret store, kan det Spørgsmaal komme frem, at dele Byen i forskellige Trykzoner og give disse af hinanden helt nsfhængigc Ledningsnet, idet møn herved undgaär det Krafttab, der liggei i at forsyne en Bydel med Vand med et unødvendigt stort Tryk. I saa Tilfælde maa hver Trykzone have sin Høidebeholder; men man kan nøjes med et Pumpeanlæg, naar man indretter Beholderne saadan, at man skiftevis kan fylde dem, og de saa i Mellemtiden alene kan overtage deres Zones Forsyning med Vand. Man maa da enten anbringe Skydere ved de enkelte Beholdere eller, hvad der giver en simplere Drift, men et dyrere Anlæg, lægge en særlig Ledning fra Pumpestationen til hver Højdebeholder. Gadeledningerne. Hovedledningerne afgiver som Regel ikke Vand direkte til Ejen- domme, men fører Vandet fra Pumpestationen til et af Vandledningsnettets Knudepunkter, hvorfra Fordelingsledningerne forgrener sig, idet deres Dimension som Regel holdes fra 5 til 15 cm, og fra disse Ledninger sker de enkelte Ejendommes Forsyning. Ledningernes Materiale er som Regel Støbejern, og man stiller den Fordring til det, at det er let at bearbejde med Bor, Mejsel og Fil, og at man med en almindelig Snittap kan skære et fuldkantet Gevind. Foruden Støbejernsrør kan man anvende Staalrør, som da maa være dækkede med Lag af imprægneret Jute for at hindre, at de ruster; og ved Lægningen maa det nøje paases, at Samlingerne ogsaa dækkes hermed. Fremfor Støbejerns- rørene har Staalrørene den Fordel, at de fremstilles i større Længder, hvorved der altsaa bliver færre Samlinger at udføre, hvad der kan være en Fordel f Eks. ved Rørlægning i meget vandfyldt Grund, og desuden er de elastiske, saa at man ikke er udsat for Rørbrud ved eventuelle mindre Sætninger.