Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

44 Rørene forbindes ved Muffesamlinger, idet de i den ene Ende er forsynet med en paastøbt Muffe, ind i hvilke Rørenes anden Ende, Spids- enden, skydes, hvorpaa Mellemrummet fyldes halvt ved Inddrivning af Pakgarn, og Resten fyldes med smeltet Bly, idet Pakgarnet skal hindre Blyet i at trænge ind i Røret; efter Afkølingen stemmes Blyet godt med Hammer og Mejsel. Man kan ogsaa udføre Samlinger ved Stemning med koldt Bly; men det er vanskeligt at faa dem saa tætte. Spidsenden gives ofte en lille Forstærkning, og Bunden af Muffen forsynes ligeledes ofte med et lille Fremspring, der letter Rørenes Centrering ved Lægningen. Til at samle en Ledning, der har været hugget over for at reparere den eller indlægge et Grenrør, benyttes en S k y d e m u f f e, som er et ganske kort Rørstykke med Muffe i hver Ende. Til Bøjninger og Forgrening af Ledninger samt Overgang fra en Rør- diameter til en anden, haves særlige Formstykker. Rørene skal være fri for Blærer og andre Støbefejl, og deres Styrke undersøges ved en Trykprøve, der bør foretages ved et Tryk, der er mindst 5 Atm. større end det hydrostatiske Tryk, Rørene senere vil blive underkastet i Ledningerne. Trykprøven foretages med Vandtryk i særlige Prøvemaskiner, i hvilke Rørene anbringes mellem en fast og en bevægelig Endebund, hvorpaa det fornødne Tryk tilvejebringes med en Trykpumpe. Medens Røret er underkastet Prøvetrykket, slaas der paa Røret med en Hammer paa 0,5—1,5 kg, alt efter Rørets Diameter og Gods- tykkelse, for at finde mulige Støbefejl. Selv om Støbejern i Reglen kun angribes langsomt i Jorden, forsyner man Rørene med et beskyttende Overtræk, der bedst anbringes straks paa Rørstøberiet, medens Overfladen endnu er fuldstændig ren. Som Regel benyttes Asfalt, idet Rørene varmes til 150—180° for at fjerne al Fugtigheden, hvorpaa de i 10—20 Minutter dyppes i kogende Asfalt. For at forhindre, at Asfalten skaller af, blandes lidt Linolie i den; og ved i Forvejen at bestryge Indersiden af Muffen og Ydersiden af Spidsenden med Kalkmælk, kan Asfaltlaget let fjernes igen fra disse Steder, hvilket bevirker, at Blyet senere kan hefte bedre. Foruden at beskytte Rørene, gør Asfalten dem ogsaa glattere indvendig. En Bestrygning med Tjære er ikke saa holdbar som Asfalten og kan meddele Vandet en ubehagelig Smag. For at hindre Rørene i at fryse, lægges de i en vis Dybde under Ter- rainoverîladen, idet denne Dybde naturligvis retter sig efter Klimaet, her i Landet vil det sige, at der maa være 1,4—1,6 m over Toppen af Rørene. Rørenes Anbringelse i Gaderne er meget afhængig af Gadebredden. I smalle Gader lægges ofte Vandledningen i den ene Side og Gasledningen i den anden Side, medens Gademidten forbeholdes Kloakledningen. For at undgaa de lange Stikledninger lægges i brede Gader en Vandledning i hver Side, og ved at lægge disse under Fortovene, undgaas Opgravninger i Køre- banen ved forekommende Utætheder eller Omlægninger. I Paris og en- kelte andre franske Byer, er Vandledningerne mange Steder lagt i Toppen af Kloakledningerne, hvorved opnaas de samme Fordele som ved at lægge