Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Rørene forbindes ved Muffesamlinger, idet de i den ene Ende
er forsynet med en paastøbt Muffe, ind i hvilke Rørenes anden Ende, Spids-
enden, skydes, hvorpaa Mellemrummet fyldes halvt ved Inddrivning af
Pakgarn, og Resten fyldes med smeltet Bly, idet Pakgarnet skal hindre
Blyet i at trænge ind i Røret; efter Afkølingen stemmes Blyet godt med
Hammer og Mejsel. Man kan ogsaa udføre Samlinger ved Stemning med
koldt Bly; men det er vanskeligt at faa dem saa tætte. Spidsenden gives
ofte en lille Forstærkning, og Bunden af Muffen forsynes ligeledes ofte med
et lille Fremspring, der letter Rørenes Centrering ved Lægningen.
Til at samle en Ledning, der har været hugget over for at reparere den
eller indlægge et Grenrør, benyttes en S k y d e m u f f e, som er et ganske
kort Rørstykke med Muffe i hver Ende.
Til Bøjninger og Forgrening af Ledninger samt Overgang fra en Rør-
diameter til en anden, haves særlige Formstykker.
Rørene skal være fri for Blærer og andre Støbefejl, og deres Styrke
undersøges ved en Trykprøve, der bør foretages ved et Tryk, der
er mindst 5 Atm. større end det hydrostatiske Tryk, Rørene senere vil
blive underkastet i Ledningerne. Trykprøven foretages med Vandtryk i
særlige Prøvemaskiner, i hvilke Rørene anbringes mellem en fast og en
bevægelig Endebund, hvorpaa det fornødne Tryk tilvejebringes med en
Trykpumpe. Medens Røret er underkastet Prøvetrykket, slaas der paa
Røret med en Hammer paa 0,5—1,5 kg, alt efter Rørets Diameter og Gods-
tykkelse, for at finde mulige Støbefejl.
Selv om Støbejern i Reglen kun angribes langsomt i Jorden, forsyner
man Rørene med et beskyttende Overtræk, der bedst anbringes
straks paa Rørstøberiet, medens Overfladen endnu er fuldstændig ren. Som
Regel benyttes Asfalt, idet Rørene varmes til 150—180° for at fjerne al
Fugtigheden, hvorpaa de i 10—20 Minutter dyppes i kogende Asfalt. For
at forhindre, at Asfalten skaller af, blandes lidt Linolie i den; og ved i
Forvejen at bestryge Indersiden af Muffen og Ydersiden af Spidsenden med
Kalkmælk, kan Asfaltlaget let fjernes igen fra disse Steder, hvilket bevirker,
at Blyet senere kan hefte bedre. Foruden at beskytte Rørene, gør Asfalten
dem ogsaa glattere indvendig. En Bestrygning med Tjære er ikke saa
holdbar som Asfalten og kan meddele Vandet en ubehagelig Smag.
For at hindre Rørene i at fryse, lægges de i en vis Dybde under Ter-
rainoverîladen, idet denne Dybde naturligvis retter sig efter Klimaet, her i
Landet vil det sige, at der maa være 1,4—1,6 m over Toppen af Rørene.
Rørenes Anbringelse i Gaderne er meget afhængig af Gadebredden. I
smalle Gader lægges ofte Vandledningen i den ene Side og Gasledningen i
den anden Side, medens Gademidten forbeholdes Kloakledningen. For at
undgaa de lange Stikledninger lægges i brede Gader en Vandledning i hver
Side, og ved at lægge disse under Fortovene, undgaas Opgravninger i Køre-
banen ved forekommende Utætheder eller Omlægninger. I Paris og en-
kelte andre franske Byer, er Vandledningerne mange Steder lagt i Toppen
af Kloakledningerne, hvorved opnaas de samme Fordele som ved at lægge