Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

Forfatter: Carl Hansen

År: 1896

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 629.123.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
CAP. I. SKROG OG REJSNING. Et Skib bestaar af Skrog og Rejsning. Deraf er Skroget, i hvis Indre Ladningen, de Varer, der skulle føres over Havet, nedlægges, utvivlsomt den vigtigste Del, naar henses til Skibets Bestemmelse som Transportmiddel. Der gives (lerfor ogsaa Dampskibe, som saa at sige kun ere el Skrog uden Rejs- ning, hvis man da ikke hertil vil henregne Skorstenen, der som en Søjle rager op over Dækket enten ganske ensom eller i Forening med et Par spinkle Pinde, der ere sværtede af Kulrøg og skulle agere Master. For Sejlskibenes Vedkom- mende derimod udgør Rejsningen en meget væsentlig Bestanddel; ved Hjælp al den bydes der Vinden en Flade, paa hvilken den kan virke som bevægende Kraft. Denne Flade, der i Almindelighed er udstykket i flere Afdelinger al for- skellig Størrelse, dannes af Sejlene, og den øvrige Rejsning har hovedsagelig kun Betydning som et Tilbehør til disse. Rundholterne, de trinde, slang- formede Trædele, saasoin Master, Stænger, Ræer og Galler, tjene saaledes til Be- fæstning og Ophængning af Sejlene; Takkelagen eller Tovværket, det »løbende« og »staaende Gods«, dels til at manøvrere Sejlene med, saa al de faa den rig- tige Stilling i Forhold til Vindens Retning, dels til at hejse dem op eller lire dem ned, til at formindske dem, naar de skulle rebes, eller folde dem sammen, naar de skulle bjærges og opgives. Endelig er der Tove, »staaende Gods«, der have deres faste Plads, fastgjorte som de ere ved begge Endepunkter, og hvis Bestemmelse det er at støtte og afstive de sejlbærende Stativer, Masterne, nemlig Vant, Barduner og Stag. Spiller Rejsningen saaledes i Henseende til Sejlskibets Konstruktion en meget vigtig Rolle, indlager den ubestridelig den fornemste Plads, naar Hensyn tages til Skibets ydre Fremtoning. Det er den, der lørst og fremmest lægger Beslag paa Opmærksomheden og fængsler Øjet, ligesom det er den, der betinger Skønhedsvirkningen. Fra et æstetisk Synspunkt betragtet maa man derfor be- klage, at Dampskibsflaadcn stadig udvider sig paa Sejlskibenes Bekostning, og