Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

9 den ikke kommercielt interesserede Tilskuer stiller sig ubetinget paa disses, de statelige og yndefulde Sejlskibes Side i Kampen mod de plumpe Dampere med deres røgspyende Skorstene. I Krigsmarinen har Dampen forlængst vundet fuld- stændig Sejr, efterat den og Sejlene en Tidlang forligedes saa nogenlunde jævn- sides. Pantserkolosserne maa drives frem ved Dampkraft. Havets Matadorer i gamle Dage, Linieskibene med deres prægtige himmelstræbende Rejsninger ere allerede en »saga blott«, og de faa gammeldags Fregatter og Korvetter, der ere bievne tilovers, vente paa deres Dødsdom, men kunne dog endnu, saalænge de ere oven Vande, give os et Begreb om de svundne Tiders Herlighed. I Koffardi- farten vise Sejlskibene heldigvis større Modstandskraft; de frembyde visse For- dele, som hidtil have været betydelige nok til at sikkre dem cn Plads ved Siden af Konkurrenten, saa al den Tid forhaabentlig er fjern — gid den aldrig maa komme! — da der ikke mere ses »hvide Sejl over Bølgen blaa«. 1. SKROGET. Skroget, del aflange hule Skibslegeme, er bredest paa Midten og bliver smallere henimod begge Ender, navnlig fortil, hvor det løber spidst ud og afslut- tes af en skarp Kant, Forstævnen. Denne, el skrant foroverhældende Stykke Tømmer, er forneden forbunden med Kølen. Svarende hertil er Agterstævnen oprejst i Skibets modsatte Ende. Tværs over den er Agterspejlet anbragt, hvis Flade kan være forskelligt formel, enten plan eller afrundet, mere eller mindre skraat udfaldende; ofte er det forsynel med et Navnebræt og Forsiringer. Dels øversle Kant eller Lønning kaldes Hakkebræt let (se Tavle VI Fig. 2). Skibets Sider dannes af el Skelet af Ribber, Spanierne, der udgaa fra Kølen og stige bueformet op til begge Sider. De ere saavel indvendig som ud- vendig beklædte med Planker, der i Rækker eller Ranger løbe paalangs Ira for til agter, fra Kølen til Skibets Overkant. Den indvendige Beklædning kaldes Garnering. Af den udvendige kan fremhæves Kølrangen, der ved en Fuge, Spundingen, er forbunden med Kølen; endvidere opefter: Bundplanker, Kimmingsplanker, Barkholtet og Raaholtsplanken. Sidstnævnte ligger lige under S kan dækket, en bred, svær Planke, der er lagt hen over Spanternes øverste Ender i Højde med Dækket. Det tegner sig udenbords som en kraftig frem- springende Liste langs hele Skibssiden og bidrager i liøj Grad til at give Skro- gets Ydre Karakter. Over det hæve Lønningsstøtterne sig som cn Fort- sættelse af Spanterne. Skanseklædningen lukker Mellemrummene imellem 2