Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

10 dem, og foroven bære de Lønningen, Skibssidens øverste Kant. Meget ofte er denne dog yderligere forhøjet med en smal Karm, Finkenettet. Ikke allid gaar delle helt rundt men er ofte afbrudt paa Midten eller indskrænket alene til Agterskibet. Vi have allerede gentagne Gange nævnet Kølen, den lange Bjælke, der ligger paalangs under Skibet, og hvorfra Spanterne udgaa som Ribbenene fra en Rygrad. Under Kølen anbringes Strå akø len, en Bjælke, der tjener til Beskyt- telse for Kølen og let kan afstødes, naar Skibet gaar paa Grund. Over Kølen, parallelt med denne, strækker Køl s vi net sig gennem hele Længden af Skibet; deri indføjes Roden af Masterne. Dækket bæres af Dæksbjælkerne, der drages tværs over fra den ene Side til den anden, hvilende med Enderne paa Dæksvægerne. I il Bjælkerne spigres Dæksplankerne, hvoraf den yderste, der er noget sværere end de andre, benævnes Vaterbordet. Paa mindre Skibe findes kun eet Dæk, paa store to eller tre. Over den forreste spidse Ende af Skibet anbringes ofte endnu et lille Dæk eller Gulv — »Bakken«, og agterude er Dækket ikke sjældent hævet nogle Trin op. Stiller man sig her og ser forefter, har man paa højre Haand Styrbords-, paa venstre Bagbordssiden. Spadserer man bagfra fortil, f. Eks. paa et Barkskil), et tremastet 1 «utøj, passerer man efterhaanden Rorshuset, Rattet, (let Hjul, hvormed Rorpinden drejes, og Kompasset, der er anbragt paa en lav Søjle lige foran Rattet, saa at Rorgængeren bestandig har det for Øje. Man gaar forbi Kahyttens O\(i bygning og stiger ad et Par Trin ned*fra Agterdækket. Vandtønder ligge paa Rad saavel langs Kanten af dette som bagved Stormasten, den midterste al de tre Master. Foran den nævnte Mast, staa Pumperne, og lidt længer fremme, omtrent midtskibs, fører en firkantet Aabning ned til Lasten; den er omgiven al en Karm og dækket af Storlugen. Over denne er i Almindelighed Storbonden anbragt. Saa kommer Ruffet med Køkken saml Opholds- og So\cium loi Folkene. Fokkemasten gaar gerne igennem del og danner en Søjle i Indic. Foran staar Spillet, ved Hjælp af hvilket Ankeret hives op fra Havbunden, idet dets Kælling rulles op om Spilstammen. Det Hul, hvorigennem Ankei kæden ledes indenbords, kaldes Ankerklydset eller blot »Klydset«. A cd »Kljds Almindelighed forstaas de Huller i Skibssiden, der ere bestemte til (itnncin^an^ for Jærnkæder, Tove og Trosser; foruden det allerede næ\nle Anke ikhds lindt s der ogsaa Side- og Agterklyds. De mindre Huller i Højde med Dækket, hvor- igennem Vandet kan løbe ud, naar der skylles og skures »spules« kaldes Spygatter. Betragtes derefter Skrogets Ydre, ses bagtil Roret, der ved Hjælp al »Rorfingre«, indhagede i Rorløkker, er ophængt paa Agterstavnen. I aa