Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I oo
UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER
Overfor denne Vanskelighed er man gunstigst stillet med et kort
Pendul, f. Ex. Halvsekundpendulet, hvis reducerede Længde er
omtr. 1/i m, medens Sekundpendulet er omtr. i m langt. Vio Grads
Fejl i Temperaturbestemmelsen vil for et Pendul af Messing give
en Fejl paa omtrent t Milliontedel af Svingningstiden.
Luftens Indvirkning paa Værdien af & skyldes dels Opdriften,
dels Luftmodstanden; mens den første Virkning kan beregnes (jvfr.
S. 48), er det ikke muligt for den sidstes Vedkommende. Man
bestemmer derfor den samlede Virkning af Luften ved at foretage
gentagne Maalinger af Svingningstiden for Pendulet anbragt under
en Glasklokke, hvor Luftens Vægtfylde varieres. Er Svingnings-
tiden i tomt Rum, og & i Luft ved 760 mm og o° C, kan
man sætte &0=£(i—/3). For et af den danske Gradmaa-
ling benyttet Pendul blev Koefficienten /? funden at være om-
trent 0,000111. Opdriftens Virkning vil være omtrent 0,000077;
Restvirkningen skyldes altsaa Luftmodstanden. Pendulet maa na-
turligvis holdes frit for Luftstrømninger, hvorfor det anbringes i et
lukket Rum, sædvanlig under en Glasklokke.
Pendulmaalinger udføres særlig af Geodæter til Undersøgelse
af Tyngdekraftens Størrelse. Med en tilstrækkelig nøjagtig Metode
til Sammenligning mellem to Pendulers Svingningstider kan man
bruge et om en Knivsæg frit svingende Pendul til Bestemmelse af
et Urs Gang, naar man først een Gang for alle har maalt Pen-
dulets Svingningstid og undersøgt de Forhold, der kunne have
Indflydelse paa dennes Størrelse.
LYDSVINGNINGER. At en Tonegivers Lydsvingninger er
ligetidige, Svingningstiden altsaa uafhængig af Udsvingets Størrelse,
sluttes af, at Tonen beholder uforandret Højde, mens dens Styrke
efterhaanden tager af. Ved Lydbevægelsen regner man i Reglen
med hele Svingninger; man angiver sædvanlig Svingningstallet pr.
Sekund, 7V’=i/Z’, hvor T er Svingningstiden.
Lydsvingningerne hidrøre fra indbyrdes Forskydninger indenfor
Elasticitetsgrænsen af det svingende Legemes enkelte Dele. Lige-
tidigheden er betinget af, at den Kraft, der opstaar ved en saadan
Forskydning, er proportional med Størrelsen af den vedkommende
Massedels Fjærnelse fra sin Ligevægtsstilling.
Mens man har forholdsvis simple Metoder til Sammenligning
af to Toners Svingningstal, opstaar der Vanskeligheder ved den
absolute Bestemmelse; denne kan siges at bestaa i en Sammen-