Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
I oo UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER Overfor denne Vanskelighed er man gunstigst stillet med et kort Pendul, f. Ex. Halvsekundpendulet, hvis reducerede Længde er omtr. 1/i m, medens Sekundpendulet er omtr. i m langt. Vio Grads Fejl i Temperaturbestemmelsen vil for et Pendul af Messing give en Fejl paa omtrent t Milliontedel af Svingningstiden. Luftens Indvirkning paa Værdien af & skyldes dels Opdriften, dels Luftmodstanden; mens den første Virkning kan beregnes (jvfr. S. 48), er det ikke muligt for den sidstes Vedkommende. Man bestemmer derfor den samlede Virkning af Luften ved at foretage gentagne Maalinger af Svingningstiden for Pendulet anbragt under en Glasklokke, hvor Luftens Vægtfylde varieres. Er Svingnings- tiden i tomt Rum, og & i Luft ved 760 mm og o° C, kan man sætte &0=£(i—/3). For et af den danske Gradmaa- ling benyttet Pendul blev Koefficienten /? funden at være om- trent 0,000111. Opdriftens Virkning vil være omtrent 0,000077; Restvirkningen skyldes altsaa Luftmodstanden. Pendulet maa na- turligvis holdes frit for Luftstrømninger, hvorfor det anbringes i et lukket Rum, sædvanlig under en Glasklokke. Pendulmaalinger udføres særlig af Geodæter til Undersøgelse af Tyngdekraftens Størrelse. Med en tilstrækkelig nøjagtig Metode til Sammenligning mellem to Pendulers Svingningstider kan man bruge et om en Knivsæg frit svingende Pendul til Bestemmelse af et Urs Gang, naar man først een Gang for alle har maalt Pen- dulets Svingningstid og undersøgt de Forhold, der kunne have Indflydelse paa dennes Størrelse. LYDSVINGNINGER. At en Tonegivers Lydsvingninger er ligetidige, Svingningstiden altsaa uafhængig af Udsvingets Størrelse, sluttes af, at Tonen beholder uforandret Højde, mens dens Styrke efterhaanden tager af. Ved Lydbevægelsen regner man i Reglen med hele Svingninger; man angiver sædvanlig Svingningstallet pr. Sekund, 7V’=i/Z’, hvor T er Svingningstiden. Lydsvingningerne hidrøre fra indbyrdes Forskydninger indenfor Elasticitetsgrænsen af det svingende Legemes enkelte Dele. Lige- tidigheden er betinget af, at den Kraft, der opstaar ved en saadan Forskydning, er proportional med Størrelsen af den vedkommende Massedels Fjærnelse fra sin Ligevægtsstilling. Mens man har forholdsvis simple Metoder til Sammenligning af to Toners Svingningstal, opstaar der Vanskeligheder ved den absolute Bestemmelse; denne kan siges at bestaa i en Sammen-