Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
LYDSVINGNINGER IOI ligning mellem Tonegiverens og Sekundpendulets Svingningstider. Vanskeligheden ligger i, at den sidste Tid er mange Gange større end den første. Til den absolute Tonemaaling bruger man sædvanlig et rote- rende Legeme som Mellemled mellem Tonegiveren og Pendulet. Man kan saaledes lade Tonegiveren, f. Ex. en Stemmegaffel, skrive en Bølgelinie paa Overfladen af en Valse (jvfr. S. 78), paa hvilken man samtidig afsætter Sekundmærker ved et Pendul. Fører man en ret Linie fra hvert Sekundmærke parallelt med Axen hen til Bølgelinien, faar man paa denne Linie afskaaren det Antal Bølger, der ere skrevne i i sek. og har dermed Svingningstallet. Er Sving- ningstallet f. Ex. 300, og gør Valsen, med en Omkreds lig 600 mm, i Omløb i hvert sek, bliver hver Bølge 2 mm lang; man kan følgelig faa det udførte Antal Lydsvingninger godt bestemt; men Sekundmærkerne kan man vanskelig faa afsat med en tilsvarende Nøjagtighed. Endvidere er det ikke den frit svingende Gafteis Svingningstal man finder, da Arbejdet som Opskrivningen af Bølge- linien kræver har en ukendt og næppe helt ringe Indflydelse paa Svingningstiden. Man kan finde Forholdet mellem et Omløbstal og et Sving- ningstal ved den stroboskopiske Fremgangsmaade. En Skive for- synet med en Krans af Huller, der ligge alle lige langt fra Axen og i lige indbyrdes Afstande, anbringes bevægelig om sin Axe. Stemmegaflen, hvis Svingningstal søges, anbringes bagved Skiven, saaledes at man kan se den frie Ende af en af Grenene gennem Hullerne, naar disse ved Rotationen føres forbi; Svingningsplanet er parallelt med Skiven. Naar denne roterer netop med en saadan Hastighed, at et Hul foran Stemmegaflen erstattes med det nær- mest efterfølgende Hul i en Tid, der er lig Svingningstiden, da vil man altid se Gaflen i samme Fase, og det vil derfor se ud, som om den var i Ro. Er der en lille Afvigelse fra den rigtige Ha- stighed, ser det ud, som om Gaflen udførte langsomme Svingninger; gaar der n 4- 1 Huller forbi Gaflen, mens denne gør n Svingninger, vil den Stilling, hvori man ser Gaflen, være forskudt lidt for hvert Hul; først naar der er passeret n 4- 1 Huller, vil Fasen være den samme som før; i den Tid, altsaa i Tiden nT, vil Gaflen synes at have gjort 1 Svingning. For at skønne over, hvorledes dette vil stille sig i Virkeligheden, ville vi antage, at Svingningstiden T = Vsoo sek, at Skiven gør 20 Omløb i Sekundet, og at den har 15 Huller. I det Tilfælde vil Gaflen synes at være i Ro; men