Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LYDSVINGNINGER
103
Ad indirekte Vej kan man faa en tilnærmet Bestemmelse af
Svingningstallet ved at maale Lydens Bølgelængde l under Forud-
sætning af, at man kender Lydhastigheden V. Man har nemlig,
naar T er Svingningstiden, > .
For Luftens Vedkommende har man ^=3331/1 4- at, hvor a er
Luftens Udvidelseskoefficient, t dens Temperatur. Bølgelængden i
Luften for en Stemmegaffels Tone kan maales grovt ved at holde
den svingende Gaffel ud for Mundingen af et ved den ene Ende
aabent Rør. Er Røret ved den anden Ende lukket ved et tæt
sluttende Stempel eller ved Vand, hvis Højde man kan variere,
kan man faa en kraftig Lyd at høre ved at afpasse Længden af
Luftsøjlen i Røret efter Gaflen (Resonans). Den mindste Længde,
der giver Resonans, er omtrent lig V* Bølgelængde; den er ikke
nøjagtig 1Ll, da den staaende Bølge fortsætter sig noget ud-over
Mundingen. Derimod vil det være den rigtige Bølgelængde man
faar med at gøre, naar man forlænger Luftsøjlen, indtil der atter
kommer Resonans; Forlængelsen vil være x/z Bølgelængde. Her
som i Reglen ellers, hvor man indstiller efter et Maximum, kan
man ikke vente nogen stor Nøjagtighed, fordi Variationen i Nær-
heden af et Maximum sædvanlig er langsom.
I et vandret Rør, hvor Luften holdes i staaende Svingninger,
kan man finde Bølgelængden og dermed Svingningstallet, naar man
i Forvejen har indbragt et let Pulver som Hexemel; dette vil
nemlig samle sig i smaa
Bunker med lige Mel-
lemrum omkring de
staaende Bølgers Knu-
der, hvor Luftdelen er
i Ro (Kundts Støv-
figurer). En anden Fremgangsmaade (Quincke) er vist i. Fig. 47.
Man frembringer staaende Svingninger ved at holde en Lydgiver
nær ved Mundingen af et ved den anden Ende lukket Rør; heri
indfører man et andet, snævert Rør, Hørerøret, der er aabent ved
begge Ender, og fra hvilket en Kautsjukslange fører til Øret.
Føres Hørerøret frem eller tilbage, vil man høre Tonen med
Maximum af Styrke naar Mundingen er i en Knude, og med Mi-
nimum naar den er midt imellem to Knuder; man indstiller bedst
Fig. 47