Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
LYDSVINGNINGER 103 Ad indirekte Vej kan man faa en tilnærmet Bestemmelse af Svingningstallet ved at maale Lydens Bølgelængde l under Forud- sætning af, at man kender Lydhastigheden V. Man har nemlig, naar T er Svingningstiden, > . For Luftens Vedkommende har man ^=3331/1 4- at, hvor a er Luftens Udvidelseskoefficient, t dens Temperatur. Bølgelængden i Luften for en Stemmegaffels Tone kan maales grovt ved at holde den svingende Gaffel ud for Mundingen af et ved den ene Ende aabent Rør. Er Røret ved den anden Ende lukket ved et tæt sluttende Stempel eller ved Vand, hvis Højde man kan variere, kan man faa en kraftig Lyd at høre ved at afpasse Længden af Luftsøjlen i Røret efter Gaflen (Resonans). Den mindste Længde, der giver Resonans, er omtrent lig V* Bølgelængde; den er ikke nøjagtig 1Ll, da den staaende Bølge fortsætter sig noget ud-over Mundingen. Derimod vil det være den rigtige Bølgelængde man faar med at gøre, naar man forlænger Luftsøjlen, indtil der atter kommer Resonans; Forlængelsen vil være x/z Bølgelængde. Her som i Reglen ellers, hvor man indstiller efter et Maximum, kan man ikke vente nogen stor Nøjagtighed, fordi Variationen i Nær- heden af et Maximum sædvanlig er langsom. I et vandret Rør, hvor Luften holdes i staaende Svingninger, kan man finde Bølgelængden og dermed Svingningstallet, naar man i Forvejen har indbragt et let Pulver som Hexemel; dette vil nemlig samle sig i smaa Bunker med lige Mel- lemrum omkring de staaende Bølgers Knu- der, hvor Luftdelen er i Ro (Kundts Støv- figurer). En anden Fremgangsmaade (Quincke) er vist i. Fig. 47. Man frembringer staaende Svingninger ved at holde en Lydgiver nær ved Mundingen af et ved den anden Ende lukket Rør; heri indfører man et andet, snævert Rør, Hørerøret, der er aabent ved begge Ender, og fra hvilket en Kautsjukslange fører til Øret. Føres Hørerøret frem eller tilbage, vil man høre Tonen med Maximum af Styrke naar Mundingen er i en Knude, og med Mi- nimum naar den er midt imellem to Knuder; man indstiller bedst Fig. 47