Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
104 UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER efter Minimet. Afstanden mellem to Steder med Minimum af Lyd- styrke vil være et helt Antal af halve Bølgelængder. I en. udspændt Stræng forplante Tværsvingninger sig med en Hastighed V = VP\m, hvor P er Stramningen og m Massen i i cm af Strængen, forudsat at dennes Modstand mod at bøjes er for- svindende mod den fra P hidrørende bevægende Kraft. Svinger Strængen som Helhed, er dens Længde L lig V2 Bølgelængde, og følgelig bliver jv= -VV— Strammer man Strængen over en let bevægelig Trisse ved en bekendt Vægt, har man ved Vejning fundet m, og maaler man Længden, kan man altsaa beregne Svingningstallet (Monokord). Sammenligning mellem Svingnings tallene for to Lydgivere kan foregaa ad optisk eller ad akustisk Vej. Den før omtalte stroboskopiske Fremgangsmaade kan bruges, naar det indrettes saaledes, at et Punkt af den ene Lydgiver skiftevis gøres synligt og usynligt i Takt med den anden Lydgivers Svingninger, idet det ved Spejl eller paa anden Maade indrettes saaledes, at der for hver Svingning af den anden Lydgiver sendes et kortvarigt Blink mod Punktet; det er samme Fremgangsmaade, som er vist i Fig. 44. Er Svingningstallene ens, vil Punktet synes at staa stille; i andet Fald vil det synes at svinge med et Svingningstal, som er Forskellen mellem de to Lydgiveres Svingningstal. Naar Forskellen er lille, kan man tælle det Antal tilsyneladende Svingninger, som Punktet udfører i en ved Uret maalt Tid. Divideres dette Antal med Antallet af Sekunder, faaes Forskellen mellem de to Sving- samme Højde klinge samtidig. I Tiden mellem to Stød har ene Gaffel udført een Svingning mere end den anden. Tæller f. Ex. 146 Stød i 60,6 sek, er det ene Svingningstal 2,41 større det andet. Er Tiden bestemt med en Nøjagtighed af sek, man stole paa 2. Decimal i Differensen. Denne Nøjagtighed tilnærmelsesvis opnaaes ved at bruge Kronograf til Tids- maalingen. Man hører ogsaa Stød ved to samtidige Toner, for hvilke Forholdet mellem Svingningstallene er nær ved 2. Den akustiske Fremgangsmaade bestaar i at tælle de perio- diske Forstærkelser af Lyden, Stød, som opstaar, naar to Toner af nær den man end kan kan