Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER
efter Minimet. Afstanden mellem to Steder med Minimum af Lyd-
styrke vil være et helt Antal af halve Bølgelængder.
I en. udspændt Stræng forplante Tværsvingninger sig med en
Hastighed V = VP\m, hvor P er Stramningen og m Massen i i
cm af Strængen, forudsat at dennes Modstand mod at bøjes er for-
svindende mod den fra P hidrørende bevægende Kraft. Svinger
Strængen som Helhed, er dens Længde L lig V2 Bølgelængde, og
følgelig bliver
jv= -VV—
Strammer man Strængen over en let bevægelig Trisse ved en
bekendt Vægt, har man ved Vejning fundet m, og maaler man
Længden, kan man altsaa beregne Svingningstallet (Monokord).
Sammenligning mellem Svingnings tallene for to Lydgivere
kan foregaa ad optisk eller ad akustisk Vej. Den før omtalte
stroboskopiske Fremgangsmaade kan bruges, naar det indrettes
saaledes, at et Punkt af den ene Lydgiver skiftevis gøres synligt
og usynligt i Takt med den anden Lydgivers Svingninger, idet det
ved Spejl eller paa anden Maade indrettes saaledes, at der for
hver Svingning af den anden Lydgiver sendes et kortvarigt Blink
mod Punktet; det er samme Fremgangsmaade, som er vist i Fig.
44. Er Svingningstallene ens, vil Punktet synes at staa stille; i
andet Fald vil det synes at svinge med et Svingningstal, som er
Forskellen mellem de to Lydgiveres Svingningstal. Naar Forskellen
er lille, kan man tælle det Antal tilsyneladende Svingninger, som
Punktet udfører i en ved Uret maalt Tid. Divideres dette Antal
med Antallet af Sekunder, faaes Forskellen mellem de to Sving-
samme Højde klinge samtidig. I Tiden mellem to Stød har
ene Gaffel udført een Svingning mere end den anden. Tæller
f. Ex. 146 Stød i 60,6 sek, er det ene Svingningstal 2,41 større
det andet. Er Tiden bestemt med en Nøjagtighed af sek,
man stole paa 2. Decimal i Differensen. Denne Nøjagtighed
tilnærmelsesvis opnaaes ved at bruge Kronograf til Tids-
maalingen. Man hører ogsaa Stød ved to samtidige Toner, for
hvilke Forholdet mellem Svingningstallene er nær ved 2.
Den akustiske Fremgangsmaade bestaar i at tælle de perio-
diske Forstærkelser af Lyden, Stød, som opstaar, naar to Toner af
nær
den
man
end
kan
kan