Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

MAALING AF KRÆFTER OG MOMENTER 107 VI. Maaling af Kræfter og Momenter. En Krafts Størrelse er given ved Produktet mg, hvor m er det af Kraften paavirkede Legemes Masse og g den Akceleration, som Kraften meddeler Legemet. Kendes Legemets Masse, finder man derfor Kraftens Størrelse ved at maale Akzelerationen i en Bevægelse, som betinges af Kraften. Dette er den dynamiske Kraftmaaling. Man faar kun sjælden med den simple Bevægelse efter en ret Linie at gøre, fordi en saadan sædvanlig ikke kan iagttages i saa lang en Tid, at en nøjagtig Undersøgelse kan finde Sted. Det er den periodiske Bevægelse, især den svingende Be- vægelse af et om en fast Axe bevægeligt Legeme,. man benytter; af den Grund er det ofte Kraftens Moment, man har med at gøre, istedenfor selve Kraften. Da Undersøgelsen af en Ligevægtstilstand sædvanlig er en meget simplere Opgave end Undersøgelsen af en Bevægelse, maaler man i de fleste Tilfælde Kræfterne statisk, idet man bringer den søgte Kraft eller Moment i Ligevægt med en bekendt Kraft eller Moment, og finder den søgte Størrelse ud fra de givne Ligevægts- betingelser. Som Exempel herpaa kan nævnes Vægtstangens An- vendelse til Maaling af den elektriske Tiltrækning i Thomsons absolute Elektrometer; man faar denne Kraft statisk maalt, idet den er lig med Tyngdens Virkning paa de Lodder, der holder den i Ligevægt, og hvis Masse er m. Denne Virkning kender man fra dynamiske Maalinger, idet man ved Pendulets Svingninger har funden Tyngdeakcelerationen g. Den elektriske Tiltrækning er følgelig lig mg. Er cm, gr og sek Enhederne foi henholdsvis Længde, Masse og Tid, bliver Enheden for Hastighed 1 cm i 1 sek, og naar en saa stor Hastighed lægges til i 1 sek, har man Enhed for Akceleration. Enheden for Kraften kaldes en Dyn; det er den Kraft, som giver 1 gr en Akceleration lig i.