Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
io8 MAALING AF KRÆFTER OG MOMENTER Af Udtrykket k = mg, der definerer Kraften, kan det sees, hvilke Maalinger der maa udføres ved dynamisk Bestemmelse af en Kraft. Man skal for det første maale Legemets Masse, altsaa veje det. Da Akzelerationen er det Hastighedstillæg, som Kraften giver Legemet i hvert Sekund, faaes den ved at dividere en op- naaet Hastighed med Tiden, og da en Hastighed er en gennem- løber! Vejlængde divideret med en Tid, sees det, at Bestemmelsen af en Akzeleration kræver Maaling af Længde og af Tid. Kraftens Bestemmelse kræver altsaa Maaling af Masse, Længde og Tid; er Enhederne for disse tre Størrelser givne, vil ogsaa det Tal, der tjener som Maal for Kraften, være bestemt. Som Exempel her- paa kan nævnes Bestemmelsen af den Kraft, hvormed Tyngden virker paa et givet Legeme; den kan udføres veel at man op- hænger Legemet som et Pendul; har man maalt dettes reducerede Længde l i cm og Tiden t for dets Svingning i Sekunder, faar man Tyngdeakcelerationen ved Formlen /= 7rl/_£. Vejer man der- * s paa Legemet, faar man dets Masse m og Kraften k i Dyn 7 o l k = r,- — . I ethvert Udtryk for en Kratt vil Grundenhederne indgaa paa samme Maade som i det ovenstaaende; Faktoren m l\t- kalder man Kraftens Dimension; ved den kan man finde, hvorledes Kraft- enheden forandres, naar nogen af Grundenhederne forandres. Kender man med Enhederne cm, gr, sek Tallet mg som Ud- tryk for Kraftens Størrelse, siges denne at være absolut bestemt. Man faar Kraftens absolute Værdi, naar man maaler den dynamisk, eller naar man ved statisk Maaling faar den sammenlignet med en anden Kraft, hvis absolute Værdi man kender. De absolut bestemte Kræfter, som man bruger til Sammen- ligning med andre Kræfter, er i Hovedsagen Tyngdekraften, Jord- magnetismen og Fjederkraften. Tyngdekraften bestemmes absolut ved Pendulmaalinger. Jordmagnetismen bestemmes, ved at man lader en Magnet svinge under dens Paavirkning; S. 86 er omtalt en absolut Bestemmelse af en Fjederkraft. I mange Tilfælde har man ingen Interesse af at kende Kraftens absolute Størrelse, idet man kun har Brug for at kende Forholdet mellem de Værdier, Kraften faar i forskellige Tilfælde, eller Forholdet mellem den søgte Kraft og en anden Kraft, som man vilkaarlig har valgt til Enhed.