Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

I IO MAALING AF KRÆFTER OG MOMENTER Betydning at kende disses Dimensioner, idet det giver nogen Kontrol for Regningens Rigtighed, at to identisk ligestore Stør- i eiser maa have samme Dimensioner. Kendskabet til en Størrelses Dimension kan ogsaa have praktisk Betydning ved Maalinger. Skal man f. Ex. finde et Legemes Inertiemoment ved Svingningsforsøg, maa man maale baade Længder, Masser og Ticler ; da imidlertid Inertiemomentets Dimension er m l\ er Tidsenheden uden Betyd- ning for det Tal, der tjener som Maal derfor; man kan heraf slutte, at man ikke behøver at kende Gangen for det Ur, man bi uger ved Maalingen. Derimod maa man kende den Længde- og Vægtenhed, man bruger. Ved at bruge det absolute Maalsystem har man den Fordel ved Beregninger, at man er fri for de Reduktionsfaktorer, der følge med vilkaarlig valgte Enheder; dette gælder dog kun saa- længe man har med de Virkninger at gøre, som have ført til En- hederne. Saaledes kan man ikke uden Reduktionsfaktor beregne et Arbejde, der er betinget af elektrostatiske Virkninger, naar man anvender den af den elektriske Strøms Virkninger udledede Enhed for Elektricitetsmængde. Anvendt ved Maalinger har det absolute System den store Fordel, at det giver Resultater, som direkte kunne sammenlignes med Resultater fra Maalinger, der er udførte andetsteds eller til anden Tid, naar kun Grundenhederne ere de samme; som saadanne er man nu- enig om at bruge cm, gr og sek. Den absolute Enhed for Kraft, i Dyn, er omtrent li^ Vægten af i Milligram. Denne Vægt er nemlig lig Viooo X g Dyn, hvor g er omtr. 981. SNOVÆGTEN. Naar Tyngdekraften anvendes til statisk Kraftmaaling, er det sædvanlig Ligevægten paa Vægtstangen, der paa forskellig Maade anvendes. Den ved Kraftmaaling hyppigst brugte Fjederkraft er den, der opstaar naar en Traad af elastisk Materiale snoes. Snovægten bestaar af et Legeme, der er hængt op i og bæres af den elastiske Traad. Man kan faa en absolut Maa- ling af vandrette Kræfter, der virke paa Legemet, naar man i For- vejen har foretaget en absolut Maaling af det Snomoment, som op- staar ved en given Snoning af Traaden. Dette sidste kan ske ved at undersøge de vandrette Svingninger, Legemet kan udføre under Paavirkning af Snomomentet. Da dette i hvert Fald meget nær er proportionalt med Fjærningsvinklen, blive Svingningerne ligetidige. Svingningstiden afhænger af Legemets Inertiemoment