Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

SNOVÆGTEN I I I I og af Snomomentsfaktoren Hx, d. v. s. det Tal, hvormed Sno- vinklen a, udtrykt i Buemaal, skal multipliceres for at give Mo- mentet ; Tiden & for en enkelt udæmpet Svingning bliver ifølge S. 89 Kan man ved Udmaaling og Vejning af Legemet finde dets Inertiemoment, faar man Konstanten bestemt, naar man maaler Svingningstiden. Er Legemets Form ikke en saadan, at. Inertie- momentet kan beregnes med tilstrækkelig Nøjagtighed efter en Udmaaling, maa man gøre to Svingningsforsøg, som ere forskellige derved, at man giver Inertiemomentet en bekendt Forøgelse, naar man gaar over fra det ene Forsøg til det andet. Dette kan ske ved, efter det første Forsøg, at lægge en nøjagtig afdrejet og ud- maalt Ring ovenpaa Legemet, saaledes, at Ringens Axe falder sammen med Ophængningstraadens. Har Ringen rektangulært Tværsnit, maa man maale den ydre og indre Radius, rx og r2 ; vejer Ringen J7 gr, vil den forøge Inertiemomentet med Jx = —L- M——-—En anden Maade, man kan bruge, bestaar i paa Le- 2 gemet at anbringe to i vandret Retning forskydelige, lige store og ens dannede Vægte, m i Fig. 49; forud for det andet Forsøg for- øger man hver af disse Vægtes Afstande fra Ophængningsaxen ligemeget. Forøges Afstandene fra ax til a2, bliver Inertiemomentet forøget fra 1 til IIx = Z-4- 2 m {a\ — a\). I de to Forsøg blive Svingningstiderne 8 = og 8X = TiV , hvoraf 82 — 82 = n2-~- x ri x ri, saa at Hx findes ved den bekjendte Inertiemomentforøgelse Ix og ved de to maalte Svingningstider. Man maa ikke have Ix lille i Sammenligning med Z thi i Differensen 8\ — 82 har man Maale- fejlene fra begge Tidsmaalingerne indgaaende, og de ville gøre sig des mere gældende, jo mindre denne Differens er. Man har 82 —$2 — lxitL[Hx — 82/xIJ- Differensen er altsaa proportional med Forholdet IJI. Naar man har funden Konstanten Hx, kan Traaden bruges til absolut Maaling af et Moment H, som udefra paavirker det op- hængte Legeme, idet man maaler den Vinkel a, Traaden maa