Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

112 MAALING AG KRÆFTER OG MOMENTER snoes, for at Snomomentet skal holde Ligevægt mod det søgte Moment. H— — H\<p (jvfr. S. 89). Snovægtens Anvendelighed til Maaling af Momenter og derigennem af Kræfter er grundet paa 1) at Omdrejningsaxen af sig selv bliver lodret, hvorved Tyngde- kraftens Indvirkning er udelukket, 2) at man kan opnaa en stor Følsomhed ved at bruge en lang og tynd Ophængningstraad. Begge disse Forhold gør Snovægten egnet til Undersøgelse af smaa Kræfter, som den almindelige Massetiltrækning og elektrisk Til- trækning (Cavendish og Coulomb). Relativ Kraftmaaling ved Snoning finder Sted i en stor Mængde Maaleapparater, især Apparater til Maaling af elektrisk Strøm og Spænding. Af Grunde som de S. 44 nævnte indretter man sig oftest paa at arbejde med smaa Snovinkler, saadanne som be- kvemt kunne maales ved Spejlaflæsning; hertil opfordrer ogsaa den elastiske Eftervirkning, som kan være til stor Ulæmpe ved Sno- momentmaalinger; den viser sig ved at det ophængte Legeme efter at have gjort et Udsving har en anden Ligevægtsstilling end den, det havde før Udsvinget. Man har funden, at Traade, trukne af smeltet Kvarts, have en ringe elastisk Eftervirkning; da de til- lige have stor Bærekraft, anvendes de meget istedetfor Metaltraade. Statisk Maaling af et Moment ved Snoning foregaar saaledes, at man først iagttager det ophængte Legemes Ligevægtsstilling uden Snoning, derefter indfører man Kraften og iagttager den af Kraftens Moment og Snomomentet betingede nye Ligevægtsstilling; herved finder man Snovinklen og ved den Momentet. Hvis man ikke anvender kraftig Dæmpning, finder man Ligevægtsstillingen ved at iagttage Udsvingene til begge Sider, saaledes som det er omtalt S. 57 for Vægtskaalens Vedkommende. Snovægtens Følsomhed er betinget af Ophængningstraadens Længde og Tykkelse, idet det Moment, der maa anbringes paa det ophængte Legeme for at dreje det en Vinkel = 1, er omvendt proportionalt med Længden og ligefrem proportionalt med fjerde Potens af Tykkelsen; det gælder da især om at bruge den tyndest mulige Traad. En lang Traad medfører en mindre indbyrdes For- skydning af Delene ved en given Drejning af Legemet og dermed en mindre elastisk Eftervirkning end en kort Traad, men den læn- gere Traad kræver i Reglen en nøjagtigere Indstilling af Maale- apparatet, af Hensyn til at det ophængte Legeme sædvanlig skal indtage en bestemt Stilling til sine Omgivelser.