Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

SNOVÆGTEN i*3 Grænsen for hvor tynd Traad man kan bruge, bestemmes af, hvad den skal kunne bære. Af den Grund bestræber man sig for at gøre det ophængte Legeme saa let, som Omstændighederne til- lade. Den store Følsomhed forlænger Svingningstiden ligesom ved Vægtskaalen, hvorfor man søger at gøre Inertiemomentet saa lille som mulig. Man kan give Snovægten en overordentlig stor Føl- somhed. Hvor vidt man kan naa i saa Henseende, vil fremgaa af følgende Exempel. Traaden i en Snovægt tænkes dannet af et Mate- riale med Elasticitetskoefficient E — 20,000 (Kraftenhed kg, Areal- enhed mm2). Traaden er 20 cm lang og 1/ioo mm tyk. I absolut Maal (cm, gr, sek) bliver Elasticitetskoefficienten E omtrent lig 2.1012, Længden Z=2O, Radius i Traadens Tværsnit r = 0,0005. Til Bestemmelse af det Snomoment H, der opstaar naar denne Traad snoes en Vinkel a, haves 7tE’rx 4(1 + ^ / hvor k = Vi. Indsættes de ovenstaaende Talværdier faaes H'-■= -— a Dynem. 800 y Til at frembringe et Udslag paa 5" skal der herefter et Mo- ment mindre end iO~7 Dynem. Man kan altsaa iagttage en Kraft mindre end en Timilliontedel af et Milligrams Vægt, naar den virker paa en Arm lig 1 cm i Snovægten. Var Traaden af Staal, vilde den kunne bære omtrent 2 gr. Omtrent med denne Følsomhed arbejdede Boys ved sine Undersøgelser over Massetiltrækning. Temperaturforandringer har Indflydelse paa en Snovægts Vis- ning, ved at de forandre Traadens Dimensioner og Elasticitetskon- stanter. Temperaturforandringens Indflydelse maa findes ved at maale Svingningstiden ved forskellige Temperaturer; den samtidig indtrædende Forandring i Inertiemomentet kan findes ved Ud- videlseskoefficienten for det ophængte Legeme. Exempel paa en Kraftmaaling ved Snovægt. Den benyttede Snovægt, der er vist i Fig. 49, bestaar af en Messingskinne, som er ophængt mellem to lodrette, udspændte Metaltraade. Op- 8