Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

8 LÆNGDEMAALING parallele Linier fra Punkterne til Maalestokken. Dette kan ske, ved at man lader udgaa to Visere fra Maalestokken, henad hvilken den ene Viser, der er forsynet med en Index, kan forskydes (Maale- passer), eller ved at forbinde Maalestokken med en forskydelig Kik- kert (Katetometer). Er Punktets Afstand fra Maalestokken ringe (f. Ex. ved Termometeraflæsning), kan man finde dets Stilling til Maalestokken alene ved Øjemaal, men man er udsat for at begaa Fejl ved skævt Sigte (Parallaxefejl). Ere Forholdene ikke gunstige for en direkte Udmaaling af Afstanden, kan man tage en Kopi af den f. Ex. mellem Spid- serne af to Passerben eller mellem to Mikroskoper (Komparator) og derpaa sammenholde Kopien med Maalestokken. Med nogen Øvelse kan man temmelig sikkert skønne Tiende- dele af mm rigtig, med større Øvelse Tyvendedele. Sit Skøns Paalidelighed kan man faa et Maal for paa følgende Maade: Man afsætter i vilkaarlig Afstand ved fine Streger to ligedannede Kryds og maaler Afstanden mellem dem gentagne Gange, idet man efter hver Maaling forskyder Maalestokken en Brøkdel af i mm, saa at man hver Gang kommer til at skønne Brøkdele af forskellig Størrelse. De to Streger i hvert Kryds bør danne lige- store Vinkler med Maalestokkens Streger. En Undersøgelse af denne Art gav følgende Aflæsninger og deraf beregnede Værdier for Afstanden mellem de to Kryds: I Kryds 121,65 121,7 121,4 121,7 121,95 121,5 121,0 121,2 120,85 121,3 121,1 mm II Kryds 232,15 232,2 231,7 232,0 232,4 231,9 231,4 231,6 231,35 231,65 231,5 mm Afstand 110,5 110,5 110,3 110,3 110,45 110,4 110,4 110,4 110,5 110.35 1W,4 mm Tages Middeltallet af de elleve fundne Værdier for Afstanden, faar man en Værdi for denne, som med en vis Sandsynlighed ligger den sande Længde nærmere end den Værdi, man faar ved en enkelt Maaling, Et Taludtryk for de to Værdiers sandsynlige Tilnærmelse til det sande faar man paa følgende Maade: Middel- tallet er 7L = 110,41. Man trækker hver af de observerede Værdier fra Middeltallet og faar derved Differenserne d maalte i 1 100 mm d — 9 — 9 + li + i1 — 4 4-i -j- i -(-i — 9 -j- 6 4-i 81 81 121 121 16 i i i 81 36 i Man danner Summen af Kvadraterne paa d; 2’ d- = 541, og divi- derer denne Sum med n—1, idet n er Antallet af observerede Værdier; n — 1 = 10. \/2 djin — 1) — ± 7,4 . io— 2 er det man