Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

120 MAALING AF VARMEGRADER meterrørets Lysnings Tværsnit ved o° kaldes q, Beholderens Rum- fang regnet indtil Frysepunktet og taget ved o° kaldes Vo. Naar Kvægsølvet ved en Opvarmning stiger fra Frysepunktet gennem //ioo af Afstanden fra Frysepunkt til Kogepunkt, er Tempera- turen /° C. Hvis denne Opvarmning giver en Kubcentimeter Kvægsølv en Udvidelse k og en Kubcentimeter Glas en Ud- videlse g, da vil man have — Zy(i -4-^) + Fo (i 4-^) = Ü 4- k\ hvilken Ligning kun udtrykker, at Kvægsølvets Rum er lig det Glashulrum, som det udfylder. Betegner K og G Værdierne ved Kogepunktet for k og g, faaes Lq (1+6=)+ r0(l+(?)=^0(l+^J Ved disse to Ligninger kan man eliminere Termometrets tilfældige Dimensioner L, q og Ko og man faar (K-G)(i +g)' i oo Herved sees Temperaturen at være defineret ved Kvægsølvets og Glassets Rumudvidelser. Var Glassets Udvidelse forsvindende, vilde Temperaturen være proportional med Kvægsølvets Udvidelse; nu er g omtrent x/t k, saa at Glassets Udvidelse faar en kendelig Ind- flydelse paa Temperaturens Definition. Man maa forudsætte hele Kvægsølvmassen, altsaa ogsaa den i Røret værende Del, opvarmet til de /°. Har Røret en afvigende Temperatur, maa man bestemme dens Indflydelse paa Standen og derefter rette Aflæsningen. Vilde man bestemme Temperaturen t som Forholdet mellem Vægten af det Kvægsølv, der ved /° staar over o0, og det som ved ioo° staar over o°, vilde t blive defineret ved . (£-£•)(!-L Æ) + /,)'I00’ som kun ved 0 °S I00° er identisk med den ved Rørtermometret bestemte; ved alle mellemliggende Tempe- raturer vilde Vægttermometret give et højere Tal for den samme Temperatur. Ved 50° vilde Forskellen beløbe sig til omtrent V20. Det er forudsat at Beholderens Rumfang afhænger alene af' Temperaturen; da de Tryk, der virke indvendig og udvendig paa Væggene, ogsaa have en kendelig Indflydelse paa Rumfanget, maa det altsaa forudsættes, at de er ens ved alle Maalinger; er