Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KVÆGSØLVTERMOMETRET II9 Sædvanlig lader man Røret ende foroven i en lille Udvidelse, der ved Kalibreringen tjener til at optage en Del af Kvægsølvet, naar man skal undersøge den nederste Del af Termometerrøret. Beholderen gør man helst saa lille som Forholdene tillade for at formindske den Varmemængde, der maa tilføres Termo- metret ved en Temperaturstigning; dette har direkte Betydning, naar man bruger Termometret ved Maaling af Varmemængder og indirekte af Hensyn til at formindske den Tid, det varer før der bliver Temperaturligevægt. Af samme Grunde ønsker man tynde Vægge i Beholderen, men herfor sættes der en Grænse, da Ind- flydelsen af ydre og indre Tryk, derunder Haarrørsvirkningen, paa Beholderens Rumfang voxer, naar Vægtykkelsen aftager. Væg- tykkelsen kan være omkring Vs mm. Termometrets Udstyr. Termometret indrettes sædvanlig enten som Stangtermometer (Fig. 51) eller som Kappetermometer (Fig. 63). Røret i det første er meget tykvægget og fortsættes forneden med en cylindrisk Beholder, der har omtrent samme ydre Diameter som Røret. Inddelingerne ætses eller ridses paa selve Røret. o 10 ZO ZO '/O SO 60 70 80 90 100 Fig. 51 I Kappetermometret har Røret et lille ydre Tværmaal og Ind- delingerne er afsatte paa en bagved liggende Strimmel af Mælke- glas; Rør og Gradestok er omsluttede af et vidt Glasrør, der forneden er smeltet til Beholderens Overside, mens det foroven er tilsmeltet. For at give Gradestokken og Termometerrøret ufor- anderlig Stilling til hinanden kan de smeltes sammen foroven. Fordelene ved Kappetermometret er at Inddelinger og Tal staa meget tydeligere paa den flade og brede Mælkeglasplade end paa det runde Rør, og at Kvægsølvets Top kommer nærmere til Inddelingerne end i Stangtermometret; det vil i Reglen og&aa være stærkere mod Stød. Men det staar tilbage for Stangtermometret i Paalidelighed, fordi en Del af Beholderens Overflade falder indenfor Kappen, og fordi man ikke altid med fornøden Sikkerhed kan kende Termometerrørets Temperatur; endvidere sker der ved Op- varmning en lille Forskydning af Gradstokken i Forhold til Røret, fordi de to ikke have nøjagtig samme Udvidelseskoefficient. Temperaturens Definition ved Kvcegsølvtermometret. Af- standen ved o° fra Frysepunktet til Kogepunktet kaldes L, Termo-