Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
118 MAALING AF VARMEGRADER er ringe, men den er der dog. Vil man sikre sig imod den, maa man hurtig efter hver iagttagen Temperatur bestemme Fryse- punktets Beliggenhed. Skal man foretage flere Iagttagelser efter hinanden i Nærheden af en given Temperatur, kan man sikre sig mod Forandring af Frysepunktet i den Tid, Maalingerne staar paa ved at opbevare Termometret i Mellemtiderne i et Rum, hvor Temperaturen holdes nær ved denne Temperatur, f. Ex. i Is, hvis man maaler Opløsningers Frysepunkt. Beholders og Rørs Dimensioner og Form. I Termometre til videnskabeligt Brug giver man sædvanlig Beholderen Form af en langstrakt Cylinder, dels af Hensyn til den forholdsvis store Over- flade, som derved frembydes for en hurtig Tilførsel af den til Temperaturstigningen nødvendige Varmemængde, dels af Hensyn til Muligheden af at føre Termometret frem i snævre Rum f. Ex. et Hul i en Prop, der skal lukke tæt om Termometerrøret. Rør- kanalen har cirkelrundt eller fladt Gennemsnit (jvfr. S. 39); det sidste bruges hyppig og da af Hensyn til at gøre den smalle Kvægsølvtraad lettere synlig. Den cirkulære Form maa dog fore- trækkes ved følsomme Termometre af Hensyn til at man maa vente en mere regelmæssig Haarrørsvirkning med den end med den elliptiske Form. Rørets Længde er given ved Gradernes Længde og Antal. For at kunne foretage en paalidelig Undersøgelse af Termometret er det meget ønskeligt at have baade Frysepunkt og Kogepunkt paa Gradestokken. Derved bliver altsaa den mindste Længde IOO X Gradlængden, idet der forudsættes et Celsiustermometer. Er det ønskeligt eller nødvendigt at afkorte Termometret f. Ex. til Brug ved Temperaturer over ioo° eller under o° kan det uden Skade opnaaes, naar man som vist i Fig. 65, blæser en eller flere Udvidelser, Poser paa Termometerrøret, forudsat at Poserne ikke er større end at man ved Kalibreringen kan faa deres relative Rumfang udmaalte i de inddelte og cylindriske Dele af Røret. Man er naturligvis udelukket fra at maale de Grader, der falde indenfor Poserne. Rørkanalens Tværsnitsareal vælges efter den Længde for Gra- derne og den Størrelse for Beholderen man har valgt. Med et meget snævert Rør følger der en stor Haarrørsvirkning, og Kvæg- sølvtraaden kan være vanskelig at se. Skal der i et Termometer med en Beholder paa i cm3 være 30 cm fra Frysepunkt til Koge- punkt, maa Rørets indvendige Diameter være omtrent mm.