Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
MAALING AF VARMEGRADER
er ringe, men den er der dog. Vil man sikre sig imod den, maa
man hurtig efter hver iagttagen Temperatur bestemme Fryse-
punktets Beliggenhed. Skal man foretage flere Iagttagelser efter
hinanden i Nærheden af en given Temperatur, kan man sikre sig
mod Forandring af Frysepunktet i den Tid, Maalingerne staar paa
ved at opbevare Termometret i Mellemtiderne i et Rum, hvor
Temperaturen holdes nær ved denne Temperatur, f. Ex. i Is, hvis
man maaler Opløsningers Frysepunkt.
Beholders og Rørs Dimensioner og Form. I Termometre til
videnskabeligt Brug giver man sædvanlig Beholderen Form af en
langstrakt Cylinder, dels af Hensyn til den forholdsvis store Over-
flade, som derved frembydes for en hurtig Tilførsel af den til
Temperaturstigningen nødvendige Varmemængde, dels af Hensyn
til Muligheden af at føre Termometret frem i snævre Rum f. Ex.
et Hul i en Prop, der skal lukke tæt om Termometerrøret. Rør-
kanalen har cirkelrundt eller fladt Gennemsnit (jvfr. S. 39); det
sidste bruges hyppig og da af Hensyn til at gøre den smalle
Kvægsølvtraad lettere synlig. Den cirkulære Form maa dog fore-
trækkes ved følsomme Termometre af Hensyn til at man maa
vente en mere regelmæssig Haarrørsvirkning med den end med
den elliptiske Form.
Rørets Længde er given ved Gradernes Længde og Antal.
For at kunne foretage en paalidelig Undersøgelse af Termometret
er det meget ønskeligt at have baade Frysepunkt og Kogepunkt
paa Gradestokken. Derved bliver altsaa den mindste Længde
IOO X Gradlængden, idet der forudsættes et Celsiustermometer.
Er det ønskeligt eller nødvendigt at afkorte Termometret f. Ex.
til Brug ved Temperaturer over ioo° eller under o° kan det uden
Skade opnaaes, naar man som vist i Fig. 65, blæser en eller flere
Udvidelser, Poser paa Termometerrøret, forudsat at Poserne ikke
er større end at man ved Kalibreringen kan faa deres relative
Rumfang udmaalte i de inddelte og cylindriske Dele af Røret.
Man er naturligvis udelukket fra at maale de Grader, der falde
indenfor Poserne.
Rørkanalens Tværsnitsareal vælges efter den Længde for Gra-
derne og den Størrelse for Beholderen man har valgt. Med et
meget snævert Rør følger der en stor Haarrørsvirkning, og Kvæg-
sølvtraaden kan være vanskelig at se. Skal der i et Termometer
med en Beholder paa i cm3 være 30 cm fra Frysepunkt til Koge-
punkt, maa Rørets indvendige Diameter være omtrent mm.