Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KVÆGSØLVTERMOMETRET II7 VIL Maaling af Varmegrader. KVÆGSØLVTERMOMETRET. Kvægsølvets Fortrin som Termometervædske skyldes først og fremmest den Omstændighed, at det ikke befugter Glasset; man er af den Grund sikker paa at have hele Vædskemængden under den Overflade, hvis Højde i Røret angiver Temperaturen; en anden vigtig Egenskab er den, at Kvægsølvet kan fremstilles meget rent, saa at man kan være sikker paa, at det har samme Udvidelseskoefficient i forskellige Termometre. Andre Fortrin er dets Uigennemsigtighed og ud- buede Overflade, dets lave Frysepunkt og høje Kogepunkt. Kvægsølvets Stigen i Termometerrøret ved en given Tempe- raturstigning er afhængig af saavel Kvægsølvets som Glassets Ud- videlse, af Beholderens Størrelse og af Rørets Vidde. Medens man som nævnt kan gøre Regning paa at Kvægsølvets Rumfang er en entydig og altid den samme Funktion af Temperaturen, gælder det samme ikke om Glasset. Forskellige Glassorter have forskellig Udvidelseslov, og det samme maa forudsættes at gælde forskellige Prøver af samme Glassort, om man end i de senere Aar er naaet vidt i Retning af Ensartethed. Denne Omstændighed bevirker, at man ikke kan være sikker paa, at to Termometre vise nøjagtig ens udenfor de to Punkter, der ere bestemte ved Vandets Frysning og Kogning. Den værste Egenskab ved Glasset som Materiale for Termo- meterbeholderen er dog den termiske Eftervirkning, den Om- stændighed, at Beholderens Rumfang afhænger ikke alene af den øjeblikkelige Temperatur men ogsaa af de Temperaturer, den tid- ligere har haft, og af Tiden, der er forløben siden da. Eftervirk- ningen iagttages lettest og sikrest ved Vandets Frysepunkt paa Grund af denne Temperaturs Uforanderlighed. Man har tilveje- bragt Glassorter (verre dur og Jenaglas), hvor Eftervirkningen kun