Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KVÆGSØLVTERMOMETRET
II7
VIL Maaling af Varmegrader.
KVÆGSØLVTERMOMETRET. Kvægsølvets Fortrin som
Termometervædske skyldes først og fremmest den Omstændighed,
at det ikke befugter Glasset; man er af den Grund sikker paa at
have hele Vædskemængden under den Overflade, hvis Højde i
Røret angiver Temperaturen; en anden vigtig Egenskab er den,
at Kvægsølvet kan fremstilles meget rent, saa at man kan være
sikker paa, at det har samme Udvidelseskoefficient i forskellige
Termometre. Andre Fortrin er dets Uigennemsigtighed og ud-
buede Overflade, dets lave Frysepunkt og høje Kogepunkt.
Kvægsølvets Stigen i Termometerrøret ved en given Tempe-
raturstigning er afhængig af saavel Kvægsølvets som Glassets Ud-
videlse, af Beholderens Størrelse og af Rørets Vidde. Medens
man som nævnt kan gøre Regning paa at Kvægsølvets Rumfang
er en entydig og altid den samme Funktion af Temperaturen,
gælder det samme ikke om Glasset. Forskellige Glassorter have
forskellig Udvidelseslov, og det samme maa forudsættes at gælde
forskellige Prøver af samme Glassort, om man end i de senere
Aar er naaet vidt i Retning af Ensartethed. Denne Omstændighed
bevirker, at man ikke kan være sikker paa, at to Termometre vise
nøjagtig ens udenfor de to Punkter, der ere bestemte ved Vandets
Frysning og Kogning.
Den værste Egenskab ved Glasset som Materiale for Termo-
meterbeholderen er dog den termiske Eftervirkning, den Om-
stændighed, at Beholderens Rumfang afhænger ikke alene af den
øjeblikkelige Temperatur men ogsaa af de Temperaturer, den tid-
ligere har haft, og af Tiden, der er forløben siden da. Eftervirk-
ningen iagttages lettest og sikrest ved Vandets Frysepunkt paa
Grund af denne Temperaturs Uforanderlighed. Man har tilveje-
bragt Glassorter (verre dur og Jenaglas), hvor Eftervirkningen kun