Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

116 MAALING AF KRÆFTER OG MOMENTER Bifilarophængningen bruges jævnlig istedetfor Torsionsophæng- ningen, hvor Følsomheden ikke skal være meget stor; man kan indrette sig paa at kunne ændre Følsomheden ved at forandre Afstandene mellem de øverste Befæstelsespunkter. Ere de to Afstande AXA2 og BXB2 ikke ligestore, indgaar deres Produkt istedenfor d'1 i Udtrykket for Momentet. Undersøgelse af kortvarige Kræfter. Naar en Kraft virker paa et Legeme, som kan udføre Svingninger af den S. 89 omtalte Art, og som forud er i Ro i siti Ligevægtsstilling, i en Tid der er meget kort i Forhold til Svingningstiden, vil Legemet gøre et Ud- sving, hvis Størrelse findes saaledes. Kraftens Moment kaldes H\ i den korte Tid r, i hvilken Momentet existerer, opnaar Legemet en Vinkelhastighed co, idet Ido = H dt, I to = \fl dt Jo Da t er meget lille imod Tiden £ for en enkelt Svingning, kan Legemet betragtes som endnu værende i sin Ligevægtsstilling, naar Hastigheden co er opnaaet; det derefter følgende første Udsving a kan findes saaledes, naar Svingningerne er udæmpede. Den levende Kraft i Ligevægtsstillingen er V2 A»2. Naar Udsvinget er gjort, er der udført et Arbejde /»a XZ/j cpdcp = Va Hx a2 Jo og man har altsaa y2 Ico2 = ^Hxa.2, Ico^aflifl O 7t Man kan altsaa, ved at maale det første Udsving a, finde Stør- relsen Ito, Momentet af den Bevægelsesmængde, som den kortvarige Kraft har meddelt Legemet. Man kan, som omtalt S. 76, paa denne Maade finde Projektilhastigheder. Metoden anvendes i det balli- stiske Galvanometer til Maaling af i kort Tid udladede Elektricitets- mængder.