Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

SNO VÆGTEN US Z=iO,5O cm, A = S6,$ cm, 2V= 13,48 cm H a hvoraf a = 0,0778, —J—= 398 Dyn. L Trykket af en Straale, som føres vinkelret ind mod en stor, plan Flade, er lig Produktet af den i hvert sek udstrømmende Masse og de udstrømmende Deles Hastighed eller lig qpw2 , hvor 7 er Straalens Tværsnitsareal, p Fluidets Vægtfylde og v Hastigheden, saafremt Delenes Hastighedskomposant vinkelret paa Fladen efter Stødet er Nul. Ved ovennævnte Forsøg var det i hvert sek ud- strømmende Luftvolumen qv — 56 cm3, q = 0,0096 cm2, p — O,OOI2I og 1) = 5830 cm/sek. Heraf findes P= 395 Dyn. Maalingen ved Snovægten har saaledes givet et med Teorien nogenlunde overensstemmende Re- sultat. En Række Forsøg med atmosfærisk Luft af forskellige Hastigheder gav Trykket tilnærmel- sesvis proportionalt med Hastighedens Kvadrat. Et Forsøg med Belysningsgas gav med en Ha- stighed V = 8600, et Tryk 330, mens Lig- ningen P=qp’v'1, hvor p er 0,4 Gange den atmosfæriske Lufts Vægtfylde, gav Værdien 340 for Trykket. Bi filar ophængning. To Traade er støttede i samme Højde ved A} og A2; de bære et LegemeMN, hvortil de er fæstede ved Bx og B2, saaledes at BXB2 = AXA2 = d og AXB} = Fig. 50 M\ ............. l2V A2B2=l. Legemet vil være i stadig Ligevægt, naar Traadene er lodrette og parallele samt usnoede. Drejes Legemet ud fra sin Ligevægtsstilling om en lodret Axe gennem Tyngdepunktet, som antages at ligge midt imellem Traadenes Forlængelser, vil det løftes, og Traadene ville snoes. Forudsættes Snomomentet for- svindende, vil det Moment, som opstaar ved en lille Fjærnings- vinkel a være r7 H = —- mga 4/ Er f. Ex. d=o,2 cm, l =30 cm, m = 1 gr, a = 1/eo, bliver H omtrent lig 0,005 Dynem. Omvendt kan det sluttes, at et Mo- ment, som hidrører fra en Kraft paa Viooo Dyn, der virker paa en 5 cm lang Arm, vil dreje Legemet en Vinkel, der omtrent er i°. 8*