Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

122 MAALING AF VARMEGRADER ning forandrer ogsaa dets Udvidelseskoefficient. Kalibreringen bør derfor foretages, før Termometret nærmere undersøges. Fig. 52 viser hvorledes Frysepunktet for et Termometer af verre dur har varieret i Løbet af 14 Aar (Guillaume). Under- søgelsen begyndte kort Tid efter Termometrets Forfærdigelse. I de første 5 Aar er Frysepunktet steget 0,06°, men i de derpaa følgende 9 Aar kun 0,01 °. De varige men dog forbigå aende Forandringer af Beholderens Rumfang og dermed af Frysepunktets Beliggenhed (termisk Efter- virkning) viser sig, naar Termometret har ligget hen nogen Tid; bestemmer man først Frysepunktet, derpaa opvarmer Termometret f. Ex. til ioo° og endelig igen bestemmer Frysepunktet, vil dette ligge lavere end ved den første Bestemmelse. Tildragelsen forklares saaledes: Ved Opvarmningen fra o° ud- vider Beholderen sig og antager hurtig det til ioo° svarende Rum- fang; ved den derpaa følgende Afkøling tilbage til o° trækker Beholderen sig sammen men ikke nøjagtig til samme Rumfang som før; den bibeholder i længere Tid en Del af den Udvidelse, den fik ved Opvarmningen. Hverken ved Opvarmningen eller ved Af- kølingen holder Rumforandringen Skridt med Temperaturforan- dringen, men den endelige Ligevægtstilstand indtræder meget hurtigere ved stigende end ved aftagende Temperatur. Fig. 53 viser hvorledes Rumfanget varierer, naar Termometret efter lang Tids Henstand ved o° opvarmes hurtig til ioo° og derpaa atter afkøles hurtig til o°. Temperaturen er afsat som Abscisse, Rum-