Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KVÆGSØLVTERMOMETRET 123 forandringen som Ordinat. Det maa dog bemærkes, at Rumforan- dringerne BBX og AXA ved konstant Temperatur ere fremstillede stærkt overdrevne. A B fremstiller Udvidelsen under Opvarmningen, Fig. 53 BBX en lille Udvidelse, der indtræder kort Tid efter at de ioo° er naaet. BXAX viser Sammentrækningen under Af- kølingen til o°; Restsammen- trækningen AXA indtræder først ved langvarig Henstand i smeltende Is. Den heraf be- tingede Variation i Fryse- punktet F og i Kogepunktet K er vist i Fig. 54 ved FKKXFXF Som det vil fremgaa af Fig. 54 faar man ved en Be- stemmelse af Udgangspunkter paa Termometret Valget mellem to Kogepunkter og to Fryse- punkter. For Kogepunktets Vedkommende er der dog ingen Tvivl ved Valget, idet Bevægelsen KKX foregaar i saa kort Tid, at kun Kx kan bestemmes sikkert. Derimod er Bevægelsen fra Fx til F saa langsom, at Minimumspunktet Fx kan bestem- mes sikkert. For et tilstrækkelig gammelt (eller kunstig ældet) Termo- meter kan F regnes som et virkelig fast Punkt, der ogsaa uden Vanske- lighed kan bestemmes. Spørgsmaalet er altsaa om ioo° skal være fremstillet ved Højdefor- skellen mellem F og Kx eller ved den mellem Fx og Kx. Man vælger den sidste, fordi den kan findes til enhver Tid, uanset hvorledes Termometret for- ud har været behandlet. Begynder man Opvarmningen til ioo° ikke med F men med et lavere liggende Punkt som Frysepunkt, og det vil hyppig være Tilfældet med et i Brug værende