Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

124 MAALING AF VARMEGRADER Termometer, da kommer man ogsaa til et lavere liggende Koge- punkt K2. Nu har det vist sig, at hvis man fra Kogepunktet Æ, igen gaar ned til o° og derved bestemmer et nyt Frysepunkt da bliver Højdeforskellen K2-F2 = K,-Fx \ Linien K. F2 er parallel med Kx Fx. Nævnte Højdeforskel kan derfor bruges til Definition af Længden paa Termometret af 100 Grader. Man bestemmer derfor i Virkeligheden ingen faste Punkter paa Termometret; men man bestemmer en konstant Værdi for Længden af ioo° altsaa for Gradens Længde, naar man først iagt- tager Kogepunktet og umiddelbart derefter Frysepunktet. Hvad der gælder om Kogepunktet maa antages ogsaa at gælde andre Temperaturer; Termometret vil maale en given Temperatur altid ved den samme Kvægsølvhøjde, naar man umiddelbart efter Iagttagelsen af Standen bringer Termometret ned i smeltende Is og subtraherer den der iagttagne Stand fra den forrige. Dette har man ikke kunnet paavise direkte, fordi man ikke har andre til- strækkelig nøjagtig definerede Varmetilstande end Vandets Frysning og Kogning; men Sætningens Rigtighed frenigaar deraf, at forskel- lige og forskelligt behandlede Termometre kun ved at bruges paa den Maade give overensstemmende Resultater. Den termiske Eftervirkning er naturligvis dog en Ufuldkom- menhed ved Termometret, og er den stor gør den Iagttagelserne usikre, fordi Forskelle i Behancllingsmaaden da kan faa kendelig Indflydelse. Ved adskillige Lejligheder kan man ved Omstændig- hederne være hindret i at foretage en Frysepunktsbestemmelse efter hver ny iagttagen Temperatur; man maa da finde de til- hørende Frysepunkter ved Interpolation; men det kan kun ske, naar Variationerne ere smaa. Man har derfor gjort sig megen Umage for at finde eller fremstille Glassorter, hvor Eftervirkningen er ringe. Da man omtrent ved 1880 begyndte Virksomheden i det S. 35 omtalte internationale Bureau for Maal og Vægt, foretog man der (særlig Pernet} omhyggelige Undersøgelser af Betingel- gelserne for paalidelig Temperaturmaaling, og man fandt en Glas- sort, der tilvirkedes under Navn af »verre dur«, som viste en meget tinge termisk Eftervirkning og i det hele egnede sig godt til Termometre. I Pig. 55 er efter Guillaume til Sammenligning vist den termiske Eftervirkning af »verre dur« og af Krystalglas. Oi dinaten til et Punkt af Kurven betyder den Sænkning af Fryse- punktet, der viser sig, naar man bestemmer dette Punkt efter en længere Henliggen af Termometret og derpaa gentager Bestem-