Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
MAALING AF VARMEGRADER
Termometer, da kommer man ogsaa til et lavere liggende Koge-
punkt K2. Nu har det vist sig, at hvis man fra Kogepunktet Æ,
igen gaar ned til o° og derved bestemmer et nyt Frysepunkt
da bliver Højdeforskellen K2-F2 = K,-Fx \ Linien K. F2
er parallel med Kx Fx. Nævnte Højdeforskel kan derfor bruges
til Definition af Længden paa Termometret af 100 Grader.
Man bestemmer derfor i Virkeligheden ingen faste Punkter
paa Termometret; men man bestemmer en konstant Værdi for
Længden af ioo° altsaa for Gradens Længde, naar man først iagt-
tager Kogepunktet og umiddelbart derefter Frysepunktet.
Hvad der gælder om Kogepunktet maa antages ogsaa at gælde
andre Temperaturer; Termometret vil maale en given Temperatur
altid ved den samme Kvægsølvhøjde, naar man umiddelbart efter
Iagttagelsen af Standen bringer Termometret ned i smeltende Is
og subtraherer den der iagttagne Stand fra den forrige. Dette har
man ikke kunnet paavise direkte, fordi man ikke har andre til-
strækkelig nøjagtig definerede Varmetilstande end Vandets Frysning
og Kogning; men Sætningens Rigtighed frenigaar deraf, at forskel-
lige og forskelligt behandlede Termometre kun ved at bruges paa
den Maade give overensstemmende Resultater.
Den termiske Eftervirkning er naturligvis dog en Ufuldkom-
menhed ved Termometret, og er den stor gør den Iagttagelserne
usikre, fordi Forskelle i Behancllingsmaaden da kan faa kendelig
Indflydelse. Ved adskillige Lejligheder kan man ved Omstændig-
hederne være hindret i at foretage en Frysepunktsbestemmelse
efter hver ny iagttagen Temperatur; man maa da finde de til-
hørende Frysepunkter ved Interpolation; men det kan kun ske,
naar Variationerne ere smaa. Man har derfor gjort sig megen
Umage for at finde eller fremstille Glassorter, hvor Eftervirkningen
er ringe. Da man omtrent ved 1880 begyndte Virksomheden i
det S. 35 omtalte internationale Bureau for Maal og Vægt, foretog
man der (særlig Pernet} omhyggelige Undersøgelser af Betingel-
gelserne for paalidelig Temperaturmaaling, og man fandt en Glas-
sort, der tilvirkedes under Navn af »verre dur«, som viste en
meget tinge termisk Eftervirkning og i det hele egnede sig godt
til Termometre. I Pig. 55 er efter Guillaume til Sammenligning
vist den termiske Eftervirkning af »verre dur« og af Krystalglas.
Oi dinaten til et Punkt af Kurven betyder den Sænkning af Fryse-
punktet, der viser sig, naar man bestemmer dette Punkt efter en
længere Henliggen af Termometret og derpaa gentager Bestem-