Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

K VÆGSØLVTERMO METRET 125 melsen efter i Mel- lemtiden at have opvarmet Termo- metret til den ved Abscissen fremstil- lede Temperatur. Man ser, at F rysepunktssænk- ningen voxer med Temperaturen, men medens den for verre dur kun naar Vio0 efter en Op- varmning til i oo°, er den 4/io° for Kry- stalglas. I Tyskland foretog man, særlig i Henhold til H. F. Wiebe'& Undersøgelser, systema- tiske Undersøgelser af Glassorters termiske Forhold og kemiske Sam- mensætning. Man fandt, at den termiske Eftervirkning er størst ved Glassorter, der indeholde baade Kali og Natron, betydelig mindre ved Glas med kun et af disse Metaller. I Henhold hertil gav man sig til i Jena at fremstille nye Glassorter egnede til Termometerbrug, hvorved der fremkom to Sorter betegnede som Jenaglas 16III og 59 III (Borosilikatglas) med fortrinlige Egenskaber: Ringe Eftervirkning og højt Smeltepunkt samt en Udvidelse, der gør, at især Termometre af Jenaglas 59 III meget nær følger Luft- termometret. Samme Glassorts Eftervirkning efter en Opvarmning til ioo° naar højst op til x/3o°. Exempel. Et gammelt Termometer delt i Vs0, forfærdiget af Julius Nissen i København og tilhørende den polytekniske Lære- anstalt blev undersøgt for den termiske Eftervirkning. Efter at have henligget ubenyttet i lang Tid blev Termometret nedsat i smeltende Is og viste da Frysepunktet ved +0,523°. Umiddelbart efter anbragtes det i Damp af kogende Vand, hvorved Kvægsølvet steg strax til 99,68°, for derpaa snart at falde til 99,63°, hvor det blev staaende uforandret. Derefter blev Termometret atter nedsat i Is og viste nu Frysepunktet ved -f- 0,044°,