Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

126 MAALING AF VARMEGRADER saa at Opvarmningen til Kogepunktet havde trykket Frysepunktet 0,479° ned- Termometret henlaa nu i et Døgn ved Stuetemperatur; efter derpaa at være nedsat i Is viste det Frysepunktet ved -f- 0,244°. Derefter blev det anbragt i Damp af kogende Vand i 3/< Time og blev saa langsomt afkølet (i Løbet af 2% Time) og tilsidst nedsat i Is, hvorefter det viste Frysepunktet ved -j- 0,220°. Efter andre 4 Døgns Henliggen viste Termometret Frysepunktet ved -f- 0,283°. Det sees heraf, at en hurtig Afkøling til o° efter Kogning har flyttet Frysepunktet næsten V20 ned under Ligevægtsfrysepunktet. Derimod har en langsom Afkøling efter en langvarig Kogning næsten ingen Forandring gjort. En Henliggen i et Døgn efter den store Nedtrykning har flyttet Frysepuntet 0,200° op, mens de paa- følgende 4 Døgns Henliggen kun har flyttet det 0,063° op mod den oprindelige Plads. Etter den sidste Henliggen og efter at Frysepunktet som før nævnt var fundet ved 0,283 bestemtes 3 Gange først Kogepunktet og umiddelbart derefter Frysepunktet; der fandtes Vanddamps Temper. Kogepunkt Frysepunkt Differens 99,820° 99,728 0,041 99,687 99,809 99,689 0,0l6 99,673 99>834 99,704 0,009 99,695 Den gentagne Opvarmning har altsaa trykket Frysepunktet yder- ligere ned. ioo° paa Termometret betyder efter de tre sidst- nævnte Forsøg henholdsvis 100,13 100,14 100,14 Celsiusgrader. Det vil indsees, at man med et saadant Termometer hvor man med blotte Øje kan aflæse med V500 Nøjagtighed, kan faa en Fejl paa 7*°—Va0, naar man ikke tager Hensyn til Frysepunktsændringerne. KVÆGSØLVTERMOMETRETS UNDERSØGELSE. Forud- sætningen for Bestemmelsen af Temperaturen ved Aflæsning af Kvægsølvoverfladens Stand er, at Rummet mellem to paa hinanden