Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KVÆGSØL VTERMOMETRETS UNDERSØGELSE 12/ følgende Delestreger er lige stort overalt. Skønt man ikke kan gøre Regning paa konstant indre Tværsnit af Røret, selv om man udvælger det bedste blandt mange, vilde man dog faa den nævnte Forudsætning tilfredsstillet, hvis man afsatte Delestregerne med saa- danne ulige indbyrdes Afstande, at Rummene blev ens, og i Virke- ligheden inddeler man jævnlig Termometrene saaledes. Ved Præci- sionstermometre foretrækker man dog at afsætte Stregerne med lige Afstande og indføre Korrektioner for Kaliberfejlene; dels vil det ved Undersøgelse vise sig, at man dog ikke helt undgaar Korrektioner ved de tilstræbte lige Rumdele, og dels vil Inter- polationen i de ulige store Intervaller kunne blive usikker. Ved Undersøgelse af et Termometer bestemmer man først Fejlene paa Inddelingerne saaledes som det S. 34 er omtalt for en Maalestoks Vedkommende. Inddelingerne kunne være vilkaarlige f. Ex. hele eller halve mm, eller de kunne afsættes saaledes, at Nulpunktet er nær ved Frysepunktet, at Afstanden derfra til nær ved Kogepunktet er delt i 100 Dele, og at Inddelingen med disse Dele, Graderne, er fortsat under o og over 100; Graderne kunne atter være underdelte i 5, 10, 20 eller flere Dele efter deres Længde. Kalibreringen af et Termometer foregaar paa en Maade der er analog med den, som bruges ved Undersøgelse af en Maalestok. Forudsættes Inddelingerne afsatte uden kendelige Fejl skulde Tallet n for en Delestreg betyde, at Rummet fra Nulstregen til rø-Stregen er tz/ioo af hele Rummet R mellem o og 100. Hvis det virkelige Rum er (n + on)/ioo, bliver 3n den til «-Stregen hørende Kaliber- korrektion. Korrektionen paa o og 100 Stregen er efter Defini- tionen Nul. Man foretager Kalibreringen, efter at Termometret er færdigt (jvfr. S. 122), og løsner i den Hensigt en Del af Kvægsølvtraaden i Røret fra den øvrige Masse, idet man saa nær som gørligt, giver den en Længde, der gaar et helt Antal Gange f. Ex. 5 Gange op i Længden o—100. Ved denne Traad finder man Korrektionerne paa Stregerne 20, 40, 60 og 80, idet man sammenligner dens kon- stante Rumfang r paa den ene Side med hele Rummet R, paa den anden Side med hvert af de 5 ved de nævnte Streger afdelte Rum, hvorved man finder den Brøkdel, som hvert af de sidst- nævnte er af det hele Rum. Man bringer først Kvægsølvtraaden til at begynde tæt ved o og ende tæt ved 20 og aflæser de to Overfladers Stillinger: a0 og