Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

128 MAALING AF VARMEGRADER 20 -4- at; dernæst bringes den i Stilling til 20 og 40, og man aflæser 20 + a\ og 40 a2; idet man fortsætter saaledes faar man Aflæsningerne 40 + a2 og 60 -|- a3, 60 4- a' og 80 + a4, 80 + a'4 og 100 -4- a_. Iagttagelserne give 5 Ligninger: r=(2O -H20 +«,-«(,) ^ = (40 4- £4o 4- a2-(2O + <52o + <))^= ■■■, der hver for sig udtrykker, at Kvægsølvets Rumfang r er lig Glas- hulrummet, som det fylder. Af de 5 Ligninger eliminerer man z Forholdet og beregner de fire Korrektioner o for Stregerne 20, r 40, 60 og 80. Da er meget nær lig Vs, kunne Størrelserne a JLX. blive meget smaa; dette er nødvendigt, da man kun i det Tilfælde kan indføre dem i Ligningerne uden Korrektioner. Nu kender man de 5 ved de omhandlede Streger afdelte Rum udtrykte ved Æ Ved den fortsatte Undersøgelse behandler man hvert af disse som man før behandlede Rummet o—100, idet man f. Ex. løsner en Kvægsølvtraad paa 5 Graders Længde og saa- ledes faar Korrektionerne for hver 5- Grad, hvorefter man ved en Traad paa 2 Graders Længde faar hver anden Grad korrigeret. Hvor langt man paa den Maade fortsætter, afhænger af de nær- mere Omstændigheder; man behøver ikke som ved en Maalestok at gaa alle Stregerne igennem, da man, efter den Maade hvorpaa et Glasrør bliver til, kan gaa ud fra, at der ikke sker pludselige Spring i Tværsnittets Størrelse, saa at man indenfor kortere Stræk- ninger kan interpolere sig til Forskellene. For Kontrols Skyld og for at faa Midler til Udjævning af Iagttagelses fejl kan man fort- sætte Kalibreringen med Kvægsølvtraade af andre Længder end de her forudsatte. Ved at kombinere Resultaterne fra de omtalte Undersøgelser kan man danne sig en Tabel over hver Delestregs Korrektion til Rettelse af den samlede Fejl i Inddeling og i Kaliber, eller man kan opføre Korrektionerne grafisk i passende stor Maalestok med Gradtallene som Abscisser. Fig. 56 er en grafisk Fremstilling af Kaliberkorrektionerne hørende til et Normaltermometer fra Tonnelot i Paris. Af Kaliberkorrektionerne kan man paa følgende Maade finde, hvorledes Rørets Tværsnitsareal q varierer. Middeltværsnits- arealet kaldes qm, Korrektionen til Temperaturen / kaldes o. For