Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KVÆGSØLVTERMOMETRETS UNDERSØGELSE 129 Rumfanget r i Røret fra o° til Z° har man, idet Gradlængden tages som Længdeenhed, r — (/ + *5) = \qdt Jo Ved Differentiation faaes ( do \ d$ + at Overskuddet af Tværsnitsarealet ved Delestregen t over Middel- tværsnittet er altsaa proportionalt med Tangens til den Vinkel, som Tangenten til det tilhørende Punkt af Kaliberkurven, danner med Abscisseaxen. Vilde man efter Udmaaling paa Fig. 56 finde do\dt, maatte man dividere Tangens til hver af de maalte Vinkler med 200, fordi Ordinaterne er afsatte i en 200 Gange saa stor Maalestok som Abscisserne. Ved hver Temperaturiagttagelse lægger man den af Tabellen eller Kurven fremgaaende Korrektion til den iagttagne Stand. Der er forskelligt at bemærke med Hensyn til Kalibreringens Udførelse. Det kræver Øvelse sikkert og hurtig at fraskille den Kvægsølvtraad, man har Brug for. Naar Kvægsølvet i Røret deler sig, skyldes det ofte en ringe Luftmængde, der sidder som en mikroskopisk Boble paa Siden af Røret, og som udvider sig og derved deler Kvægsølvet, naar Termometret i vandret Stilling føres hurtig frem og derpaa pludselig standses. ( Holder man Termometret lodret med Beholderen opad, hænder det ofte, at alt Kvægsølvet sætter sig i Bevægelse, idet der dannes en Boble i den Del af Beholderen, der er øverst. Rejser man det igen op, gaar Kvægsølvet tilbage, og Boblen svinder ind. Vendes Termometret paa ny, vil Boblen i Reglen igen danne sig ud fra det Punkt, hvor den før forsvandt, foranlediget ved det Spor af 9