Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KVÆGSØLVTERMOMETRETS UNDERSØGELSE I 3 I
er konisk ved en af Kvægsølvoverfladerne. Et lyst Gardin hænger
ned langs den ene Side forat frembringe en jævn Belysning af Ter-
mometret. Ved Anbringelse af Kvægsølvtraaden vil man i Reglen
foretrække ikke at have nogen af Overfladerne indstillet paa en
Delestreg, da den skjuler Toppen, saa at der bliver en Usikkerhed
svarende til Stregens Bredde. Ved lange Traade har de Tem-
peraturforandringer, som Termometerrøret kan faa under Arbejdet,
en kendelig Indflydelse paa Længden af Traaden; bl. a. af den
Grund gaar man Røret to Gange igennem med hver Kvægsølv-
traad. j
Trykkets Indflydelse. Et følsomt Termometer vil vise en
kendelig forskellig Stand, eftersom det, med uforandret Temperatur,
stilles lodret eller lægges vandret, fordi Kvægsølvtraaden i første
Tilfælde spiler Beholderen ud ved sit Tryk og derfor nedtrykkes
noget. Nedtrykningen er proportional med Overfladens Højde over
Beholderen; man maa derfor kende den Konstant, Koefficienten
for det indre Tryk, hvormed Højden skal multipliceres forat give
Nedtrykningen; den findes bedst ved Kogepunktet, da man saa
har en stor Højde og en konstant Temperatur.
Det ydre Tryks Indflydelse er ved følsomme Termometre saa
stor, at Variationerne i Barometerstanden faar en kendelig Indflydelse.
Efter Vægtykkelsen i Beholderen vil en Forandring paa i mm
Kvægsølvtryk give Termometerstanden en Forandring paa 0,0001°
til 0,0004°. Koefficienten bestemmes ved at bringe Termometret
i et Vandbad under Atmosfærens Tryk, iagttage Standen og der-
paa forøge eller formindske Trykket, samt iagttage den nye Stand
og Trykforandringen. En Trykforandring vil i Reglen forandre en
Vædskes Temperatur; ved 180 vil Vandets Temperatur dog kun
stige noget over ^iooo0 ved i Atmosfæres Trykforandring. Maa
man tage Hensyn ogsaa til denne Indflydelse, kan det ske ved at
benytte Vand af 4°, hvor Varmetoningen er Nul. De to Koeffici-
enter for indre og ydre Tryk er meget nær lige store. Efter et-
hvert Tryk, der har virket, vil der være en elastisk Eftervirkning,
men det har vist sig, at dens Indflydelse i almindelige Termometre
er forsvindende.
Af Koefficienten for indre Tryk kan man beregne en Ta-
bel, der for hver Grad giver Korrektionen afhængig af den Vinkel,
Termometret danner med den vandrette Linie, idet man betragtei
Standen ved vandret Stilling, hvor man kun har med Temperaturens
Indflydelse at gøre, som den rigtige.