Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
KVÆGSØLVTERMOMETRETS UNDERSØGELSE I 3 I er konisk ved en af Kvægsølvoverfladerne. Et lyst Gardin hænger ned langs den ene Side forat frembringe en jævn Belysning af Ter- mometret. Ved Anbringelse af Kvægsølvtraaden vil man i Reglen foretrække ikke at have nogen af Overfladerne indstillet paa en Delestreg, da den skjuler Toppen, saa at der bliver en Usikkerhed svarende til Stregens Bredde. Ved lange Traade har de Tem- peraturforandringer, som Termometerrøret kan faa under Arbejdet, en kendelig Indflydelse paa Længden af Traaden; bl. a. af den Grund gaar man Røret to Gange igennem med hver Kvægsølv- traad. j Trykkets Indflydelse. Et følsomt Termometer vil vise en kendelig forskellig Stand, eftersom det, med uforandret Temperatur, stilles lodret eller lægges vandret, fordi Kvægsølvtraaden i første Tilfælde spiler Beholderen ud ved sit Tryk og derfor nedtrykkes noget. Nedtrykningen er proportional med Overfladens Højde over Beholderen; man maa derfor kende den Konstant, Koefficienten for det indre Tryk, hvormed Højden skal multipliceres forat give Nedtrykningen; den findes bedst ved Kogepunktet, da man saa har en stor Højde og en konstant Temperatur. Det ydre Tryks Indflydelse er ved følsomme Termometre saa stor, at Variationerne i Barometerstanden faar en kendelig Indflydelse. Efter Vægtykkelsen i Beholderen vil en Forandring paa i mm Kvægsølvtryk give Termometerstanden en Forandring paa 0,0001° til 0,0004°. Koefficienten bestemmes ved at bringe Termometret i et Vandbad under Atmosfærens Tryk, iagttage Standen og der- paa forøge eller formindske Trykket, samt iagttage den nye Stand og Trykforandringen. En Trykforandring vil i Reglen forandre en Vædskes Temperatur; ved 180 vil Vandets Temperatur dog kun stige noget over ^iooo0 ved i Atmosfæres Trykforandring. Maa man tage Hensyn ogsaa til denne Indflydelse, kan det ske ved at benytte Vand af 4°, hvor Varmetoningen er Nul. De to Koeffici- enter for indre og ydre Tryk er meget nær lige store. Efter et- hvert Tryk, der har virket, vil der være en elastisk Eftervirkning, men det har vist sig, at dens Indflydelse i almindelige Termometre er forsvindende. Af Koefficienten for indre Tryk kan man beregne en Ta- bel, der for hver Grad giver Korrektionen afhængig af den Vinkel, Termometret danner med den vandrette Linie, idet man betragtei Standen ved vandret Stilling, hvor man kun har med Temperaturens Indflydelse at gøre, som den rigtige.