Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
132 MAALING AF VARMEGRADER For at finde det ydre Tryks Indflydelse, maa man dels iagt- tage Barometerstanden, dels, hvis Termometret findes i et lukket Rum eller i et Bad, finde Trykoverskuddet over Atmosfæren. Af det samlede Tryk og ved en af Koefficienten beregnet Tabel, finder man Kollektionen for det ydre Tryk; den er alene afhængig' af Trykket, idet dettes Indflydelse er ens for alle Temperaturer. Celsiusgi adens Længde, maalt i Termometrets Inddelingsenheder, findes ved at man bestemmer Beliggenheden paa Gradestokken af to bekendte Temperaturer: Vandets Kogepunkt T* under bekendt Tryk og Vandets Frysepunkt o°. Er Afstanden mellem de to Punkter L Inddelinger, bliver Længden af en Celsiusgrad l=L\T. Sædvanlig er rermometret inddelt saaledes, at l er meget nær ved i, hvorfor man i saa Fald sætter T— L (i -4- d) hvor J er en lille Brøk, i + d er een Inddelings Grad værdi. Af den S. 124 nævnte Grund bestemmer man først Koge- punktet. Man anbringer saa vidt mulig hele Termometret i en Strøm af Damp fra kogende Vand under saadanne Forhold, at man kan maale Dampens Tryk, Da der kan ske Varmestraaling gennem Damplaget fra eller til Kogekarrets Vægge, maa man enten ved Isolation eller ved en Damptrøje sørge for, at ogsaa disse have Dampens Varmegrad. Trykket bestemmes ved Barometret og ved et Manometer, hvis ene Gren er ført ind til i Nærheden af Ter- mometerbeholderen, og som maaler Dampens Overtryk; Dampens Strømning kan give Manometret en Misvisning, hvorfor man maa sørge for, at dens Hastighed er ringe ved Rørets Munding. Som Manometervædske bruges bedst Vand, der holdes ophedet til Kogepunktet, da der ellers kan komme Fejl ved Destillation og Temperaturulighed i Manometret. Som bekendt har det kogende Vand en Temperatur, der er lidt højere end Kogepunktet; Dampen, som forlader Vandet, maa have dettes Temperatur; den er altsaa lidt overhedet; men Ter- mometret faar dog det virkelige Kogepunkt, fordi Beholderen altid vil være dækket af et Vandlag, som ved sin Fordampning beskytter Termometret mod at overhedes. Naar Termometret har vist konstant Temperatur i nogen Tid, aflæses Standen og Højderne i Barometer og Manometer/