Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
KVÆGSØLVTERMOMETRETS UNDERSØGELSE 133 Derefter sættes Termometret ned i smeltende Is. Som det fremgaar af Exemplet S. 125, kan man komme til forskellige Fryse- punkter, eftersom Termometret fra ioo° afkøles hurtig eller langsomt. For altid at faa Punktet ens bestemt maa man bestemme det hurtig; naar Termometret først er afkølet i Luften til 400—50% kan man uden Risiko sætte det ned i Isen, hvor det sænkes saa dybt, at alt Kvægsølvet er dækket. Isen maa være findelt, og der til- føres saa meget destilleret Vand, at Luften mellem Iskornene for- trænges. Ligesom før iagttager man Standen, naar denne har holdt sig konstant i nogen Tid. Naar bortses fra den Is, der udføres fra Norge i store Blokke, giver naturlig Is sædvanlig et lidt lavere Frysepunkt end Is af destilleret Vand. Da fremmede Bestanddele bringer Frysepunktet nedad, viser det, at den naturlige Is sædvanlig indeholder Uren- heder. For den kunstige Ises Vedkommende maa man sikre sig mod, at dette endnu ved Brugen kan sidde inde med Kulde fra Ismaskinen. Frysepunktets Beliggenhed afhænger af Trykket, men da 1 Atmosfæres Trykforandring kun trykker Punktet 1/i4o° ned, be- høver man i Reglen ikke at tage Hensyn dertil. Af lignende Be- tydning er den Indflydelse, som den i Vandet opløste Luftmængde har paa Frysepunktet. Er Vandet mættet med Luft under 1 At- mosfæres Tryk, ligger Frysepunktet omtr. x/3oo° lavere, end naar Isen er i Berøring med luftfrit Vand under Atmosfærens Tryk. Har man nu efter Indførelse af de før nævnte Korrektioner funden, at Kvægsølvets Stand i Damp fra kogende Vand under I rykket p mm er K, da kan man i omstaaende Tabel over Vandets Kogepunkt ved forskellige Tryk finde den til Standen K svarende Temperatur T. Var den korrigerede Stand i Isen F, da svarer dertil Temperaturen 0°. Følgelig faar man, idet L — K—F, at T — (F — F) (i 4-J) hvorved Gradens Længde (Æ — F)/ T eller en Inddelings Grad- værdi i -f- d er bestemt. Gentager man Bestemmelsen, kan man faa andre Værdier for K, Fog T, men Kvotienten 1 4- J vil vise sig konstant.