Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
kvægsølvtermometrets brug 135 man Standen først med Stregerne mod Kikkerten og derpaa efter at disse ere vendte til den modsatte Side, vil Middeltallet væie fiit for Parallaxefeilen. Ved Aflæsning med Kikkert maa man lægge Vægt paa at skaffe Termometret en god Belysning, sædvanlig ved en jævnt lys Baggrund. Haarrørs trykket z Termometret er paa Grund af Kvægsølvets stærkt krumme Overflade i det snævre Rør saa betydelig, at de Forandringer, det kan undergaa, kunne forandre Standen kendelig. Ved stigende Temperatur voxer Krumningen og dermed Trykket, hvorfor Termometret viser for lavt; det gaar omvendt ved faldende Temperatur. Denne Virkning bliver des kendeligere, jo større Be- holderen, og jo snævrere Røret gøres; derfor er det ved de føl- somme Termometre man maa tage Hensyn til Haarrørsvirkningen. Det sker ved at ryste Termometret ved smaa haarde Slag; der- ved nærmes Overfladen til sin normale Form og Trykket til sin normale Størrelse. Fremgangsmaaden ved en Temperaturbestemmelse. Naai Tci- mometerbeholderen er anbragt i det Rum, hvis Temperatur søges, er der følgende at tage i Agt. Man maa kunne 1) maale Trykket i Rummet i Højde med Beholderens Midte, 2) bestemme Termo- metrets Stilling til Lodsnoren, 3) undersøge Indflydelsen af, at den udenfor Rummet værende Kvægsølvmængde i Røret ikke har Rum- mets Temperatur. Ved 1) og 2) bliver man i Stand til at kor- rigere for ydre og indre Tryk. Korrektionen for den udestaaende Del af Røret kan udføres, naar man med fornøden Tilnærmelse kender det deri værende Kvæg- sølvs Middeltemperatur & og kender Forskellen ß mellem Kvægsøl- vets og Glassets Udvidelseskoefficienter. Er Rummets Temperatur F, og er den udestaaende Kvægsølvtraad Z° lang, da vilde den ved at opvarmes fra til forlænges med k = ßl(t — i*)°, der altsaa er den søgte Korrektion. Man kan regne ß = V^oo. Har man i et Forsøg t = 70% d = 30% Z = 40% bliver herefter Korrektionen saa meget som V*0; heraf fremgaar Nødvendig- heden af selv ved ret grove Temperaturbestemmelser at tage Hensyn til Korrektionen. Vanskeligheden bestaar i at faa & nogen- lunde rigtig bestemt, idet Hjælpetermometre, anbragte med deres Beholdere i Nærheden af Røret, ofte ville være underkastede andie Opvarmningsforhold end selve Røret. Guillaume har paavist et simpelt Middel til en sikker Kollek- tion; det bestaar i, at anbringe et Hjælpetermometer i det Run),