Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

136 MAALING AF VARMEGRADER hvis Temperatur søges, saaledes ved Siden af Hovedtermometret,, at den udestaaende Kvægsølvtraad bliver ens i begge. Er de to Termometre forskellige, ville de vise hver sin Temperatur, tx og /2, begge lavere end den søgte t. Bleve Termometrene helt ned- sænkede i Rummet med Temperaturen t, vilde de begge stige til t. Da der er samme Kvægsølvhøj de udenfor i dem begge, ville Tilvæxterne t—tx og t — Z2 være lige lange (se Fig. 58). Ud- trykker man det i en Ligning, vil den give den søgte Temperatur; kaldes Længderne af 1 Grad i de to Termometre 2, og /l2, bliver Ligningen (/— /1);] = (/_ /,,) ;2. t — t iz 1 1 6 Fig. 58 Er de tre Heraf findes Korrektionen k paa Hovedtermo- metrets Angivelse; k — t—tx — (/x —F)/(ÄX— Å,). Var Termometrene ens, vilde k faa Formen 0/0. For at faa maalelige Størrelser til Bestemmelse af k maa man indrette Hjælpetermometret saaledes, at der bliver stor Forskel paa Gradlængderne /i, og 22; der- for indrettede Guillaume sit Hjælpetermometer uden Beholder; det bestaar kun af et delvis med Kvæg- sølv fyldt Glasrør, helst af samme Slags Glas og samme ydre Tværmaal som Hovedtermometret. Har man iagttaget Termometerstanden og kor- rigeret den for Inddelings- og Kaliberfejl, for indre og ydre Tryk og for den udestaaende Del af Røret, kan man finde Temperaturen defineret ved Kvægsøl- vets og Glassets Udvidelser, naar man tillige kender de korrigerede Steder for Frysepunkt og Kogepunkt, korrigerede Værdier henholdsvis x, F og K bliver Temperaturen I denne Ligning kender man K— F fra den forudgaaende Under- søgelse; men Frysepunktet kan have flyttet sig; derfor maa man bestemme det, idet man, saa hurtig som det kan ske efter Iagt- tagelsen af Standen x, sætter Termometret ned i Is. Den Temperatur man faar bestemt efter det ovenstaaende er som sagt defineret ved Udvidelserne af Kvægsølv og Glas. Da to Termometre af forskellige Slags Glas følgelig give forskellige Tal